Temaaften d. 21. maj - Fang forbryderen

​Program: Fang forbryderen

Onsdag d. 21.5.2014 kl. 16.30-21
Auditorium 1, Rigshospitalet

---

Foto og tekst: Lotte Christensen - nedenstående resume af indlæggene er gengivet efter bedste evne og med forbehold for misforståelser og fejlcitater.

Over 170 medlemmer havde tilmeldt sig til temaaftenen og efter lidt frugt og juice var alle på plads.

Kl. 16.30-16.50: Velkomst ved Astrid Worre Sørensen (tv) fra regionsbestyrelsen.

Inden foredragene havde regionsformand Birgitte Scharff (th) et kort oplæg om OK-15 samt Branding af bioanalytikere og Borgernær bioanalytiker.

OK-15:

Et nyt forhandlingsfællesskab mellem Sundhedskartellet og KTO er snart en realitet.

Kravindsamlingen står for døren.

TR skal til OK-konference d. 17.6 - herefter er der drøftelse af krav på arbejdspladserne ud fra et debatoplæg - og til august vil alle medlemmer kunne indsende deres krav til dbio.

Så hvad er vigtigt for jer at få forbedret - og måske allervigtigst - hvor må der under ingen omstændigheder ske forringelser.

Branding af bioanalytikere og Borgernær Bioanalytiker:

Danske Bioanalytikere har sat gang i en synlighedskampagne her i 2014 og det er vigtigt at vi alle er med til at fortælle, hvad det er vi er gode til og hvor vi kan gøre en forskel.

Hovedbestyrelsen i dbio tager til Folkemøde på Bornholm i juni og skal her gøre diverse beslutningstagere bekendt med begrebet Borgernær Bioanalytiker.

I regionsbestyrelsen vil vi holde skarpt udkig efter sundhedspolitiske tiltag i regionen og kommunerne, som kan få betydning for bioanalytikere og deres fremtidige arbejdsopgaver. Aktuelt viser en række kommuner og lægerne nu interesse for at indgå i et samarbejde om et Sundhedshus i Helsingør.

Kl. 16.50-17.40: Brug af CT-scanninger ved ballistiske undersøgelser v. Nikolaj Friis Hansen, retspatolog.

 
Nikolaj, der også har en uddannelsesbaggrund som bioanalytiker, fortalte om CT-skanningens styrker både i forhold til straffesager og til opklaring af uforklarlige dødsårsager. Her har man mulighed for, i en 3D-version, at se, om det der er sket stemmer overens med det man kan se. Man kan også se efter fremmedlegemer, indre skader eller fx skud- og knivhullers retning og spor, inden man foretager obduktionen. Man vil hermed have billeddokumentation, som kan være et godt supplement til obduktionsrapporten.

I nogle tilfælde bruger man også MR-skanninger fx til børn og når der er tale om blødninger.

Nikolaj fortalte om forskellige cases og viste billeder, der illustrerede de forskellige typer sager de har haft. 

Han har også medvirket ved en prøvesprægning af en bus i forbindelse med PET´s forberedelse af fx en terrorhandling. Her kunne de se, ved hjælp af døde grise som statister, hvordan effekten af en udløst bombe er og hvor "bombemanden" befandt sig.  

Af og til skanner de også dyr - og som afslutningsbilledet til højre viser, kan man komme tæt på dagligdagens små og store kryb.  

Kl. 17.40-17.55: Pause 

Kl. 17.55-18.50: Genkendelse af individer og gangstrategier ved brug af biomekanisk ganganalyse v. Peter Kastmand Larsen, retsantropolog.

 Peter fortalte at antropologer normalt kigger på knogler og skeletter for at afgøre om der er tale om dyr eller menneske og hvor gamle knoglerne er. Man kan også give et bud på alder, køn og etnisk oprindelse.

En retsantropolog kan også kigge på gang- og løbestil og ud fra dette give et bud på, hvor stor sandsynlighed der er for, at politiet har fat i den rigtige gerningsmand.
Man kan højst angive 70-80% sandsynlighed og derfor kan analysen ikke stå alene.

Man sammenligner altid kun 1:1 dvs. en person på et overvågningskamera med en mulig mistænkt person.
Man kigger efter usædvanlig gang- eller løbestil, generelle proportioner på legemet og særlige kendetegn.
Man kan også lave en klinisk ganganalyse og studere gangcyklus eller en 3D-model, hvor man fx ud fra opmåling på overvågningsfilm/billeder kan bedømme højde og ansigtsgenkendelse.

Afdelingen foretager ca. 10-12 undersøgelser om året. Det er meget tidskrævende og dyrt, så derfor bliver de kun brugt i helt særlige tilfælde.

Kl. 18.50-19.30: Spisning  

	​

Kl. 19.30-20.10: Forudsigelse af fysiske træk ud fra genetiske analyser v. Jeppe Dyrberg Andersen, retsgenetiker.

 Jeppe fortalte, at det ikke bliver brugt i dag i opklaringen af straffesager, men at det er noget som man håber snart kan lade sig gøre. Derfor er det stadig meget på forskningsniveau.

Herefter fortalte han lidt om retsgenetisk afdeling og deres opgaver.
Det er den eneste retsgenetiske afdeling i DK og dækker også Grønland og Færøerne.
Der er ca. 130-150 ansatte fordelt på mange faggrupper. De har ca. 1500 faderskabs- og familiesammenføringssager om året.
De undersøger biologiske spor i straffesager – ca. 19.000 i 2011 og ca. 13.000 referenceprøver i 2010.
Man kan oprense DNA ud fra ca. 30 humane celler.
Et DNA-spor kan aldrig stå alene i en straffesag.
DNA-profilerne bliver gemt i DNA-registret, hvis der er sket en domfældelse.

Indtil videre viser forskningen af fysiske træk ud fra genetiske analyser, at der kan være følgende mulige fysiske træk der måske kan anvendes.

• Højde
• Ansigtstræk
• Kropsbygning
• Pigmentering (øje, hår og hud)
• Etnisk oprindelse

Da pigmentering er meget arveligt betinget er de bedste resultater her.
Øjenfarven kan i ca. 75% forklares ud fra en enkelt markør i et enkelt gen.
Hårfarverne rød, blond, brun og sort kan forudsiges ud fra 24 markører, hvor rød er med 90% sikkerhed.
Hudfarve er sværere at forudsige, så det er der ikke så mange resultater med endnu.

---

Kl. 20.10-20.50: Hvad sker der når man dør? v. Thomas H.L. Jensen, læge og under uddannelse til retspatolog.

 Thomas fortalte om de ændringer der sker i kroppen, når man dør og hvordan denne viden kan bruges i straffesager og uforklarlige dødstilfælde.

Han viste også billeder af de forskellige faser:

• Ligpletter: Indtræder i løbet af de første 4-6 timer og skyldes, at de røde blodlegemer ”synker til bunds”. De er bevægelige i indtil 6 timer og delvis bevægelige i indtil 24 timer, så bliver liget flyttet, vil ligpletterne også kunne flytte sig i det tidsrum.
• Dødstivhed: Indtræder efter 4-6 timer og aftager efter 14-16 timer. Skyldes frigivelse af calcium fra cellerne, der efterfølgende bevirker at muskelcellerne ”bindes op”.
• Temperaturfald: Afhængig af kroppens størrelse og omgivelsernes temperatur, så sker der et forventeligt temperaturfald.
• Autolyse: Kroppens spontane opløsning skyldes enzymer der nedbryder proteinerne.
• Forrådnelse: Bakterier og svampe nedbryder væv m.m. Starter i tarmene og giver en synlig grønlig farve af maven efter 24 timer.
• Necrophagia: Insekter – i første omgang fluer, herefter biller – ”spiser” resten og omdanner det til muldlignende materiale.
• Til sidst er der kun skelettet tilbage.

Når et lig er nået til fasen autolyse og forrådnelse er det en meget stor retspatologisk udfordring.   ​