Sundhedskartelmøde i Region Syddanmark

Organisationsformændene i Sundhedskartellet i Region Syddanmark besluttede i slutningen af 2012 at det kunne være udbytterigt at samle de respektive bestyrelser, til et fælles seminar. Mødet startede med et opfriskende oplæg af Henning Jørgensen.

​Organisationsformændene i Sundhedskartellet i Region Syddanmark besluttede på et møde i slutningen af 2012 at det kunne være en god ide at samle deres respektive bestyrelser, til en fælles seminar eftermiddag. Der var en klar opfattelse af at der var uudnyttede potentialer i det uformelle samarbejde, der havde kørt siden sundhedskartellet blev dannet.

Mødet blev holdt på Lumbyvej 11 i Odense den 8. marts. Formålet med mødet var at bestyrelserne skulle drøfte fagforeningernes fremtid og det fremtidige samarbejde i Sundhedskartellet i regionen.

Til inspiration for første del havde man inviteret professor Henning Jørgensen fra Ålborg Universitet. Han havde et spændende, provokerende og også til tider morsomt indlæg om:

  • Krisen, der ikke er der i virkeligheden. Danskerne har aldrig haft så mange penge i banken (som de stædigt nægter at omsætte i forbrug)
  • Den demografiske udvikling, der ikke er et problem, da de kommende pensionister kommer til at betale mere i skat end de får i ydelser fra det offentlige
  • De offentlig ansatte, der skal tage sig sammen og komme på barrikaderne for at gøre opmærksom på deres reelle værdi og sidst men ikke mindst
  • Vores magre overenskomstresultat, der også lige fik også et skud for boven. Måske skulle vi inden 2015 tale med LO, AC skulle vi ikke regne med, de klarer sig selv

Der var livlig debat, og mange lod sig provokere af den måde Henning Jørgensen valgte vinkle oplægget.
Du kan finde Henning Jørgensens plancher i mappen <Kongresperioden 2012 - 2015>

Efter en kort pause gik deltagerene så i grupper på tværs af fagene og diskuterede, hvordan vi kan drage nytte af at have et stort interessefællesskab i arbejdet, både regionalt og kommunalt i Sundhedskartellet.

Der blev diskuteret:

  • Sundhedshuse
  • Fælles akutmodtagelser
  • ”Fagkampe” ude i virkeligheden
  • Lønstrategi
  • Professionalismen, der kan føre til at vi modarbejder hinanden i stedet for at respektere hinanden som ligeværdige parter omkring patient og borger
  • Fælles arrangementer for medlemmer, repræsentanter eller/og ledere
  • Dimentender, kan vi gøre noget for dem?

Organisationsformændene mødes igen i juni og her vil der blive samlet op på eftermiddagen og lade den sætte retning for det fremtidige arbejde i Sundhedskartellet i region Syddanmark

Særligt benyttede sider på dbio.dk