Skal din afdeling ha' kage

Regionsbestyrelsen giver kage til de afdelinger der har en stemmeprocent på 75 eller højere

Nyhed

I skrivende stund ligger dbio-Midtjylland i spidsen og har en samlet stemmeprocent på 40,9% til valget til næstformandsposten i dbios forretningsudvalg.  

Vi plejer i dbio-Midtjylland at være den region, hvor flest medlemmer gør brug af deres indflydelse. Det skal vi også være denne gang, derfor udlover regionsbestyrelsen, traditionen tro, belønninger. Så til dette valg får alle arbejdspladser, der opnår en valgdeltagelse på 75% eller derover, kage af dbio-Midtjylland.

Da vi ikke kan se stemmeprocenterne for de arbejdspladser, der har under 7 stemmeberettigede, har regionsbestyrelsen valgt, at vi stoler på Jeres ord, så I også kan få glæde af belønningen denne gang.

Så det, du skal gøre, er at bruge din stemme og at få dine kolleger til at stemme, så I sammen hjælpes ad med at få kage til afdelingen.

Når afstemningen er slut, skal en repræsentant fra de afdelinger, der når 75%, kontakte regionsformanden på dbio-midtjylland@dbio.dk, så vi sammen sikrer, at kagen når frem.

Til slut lige en reminder på, at vi på tirsdag d. 6. november afholder fyraftensmøde med indspark til det etiske univers. Tilmelding foregår som altid på hjemmesiden

Særligt benyttede sider på dbio.dk