Se verden som uddannet bioanalytiker v.2
Torsdag den 2 maj afholdte dbio Sjælland en spændende foredragsaften for sine medlemmer.
Der var inviteret to bioanalytikere der begge har arbejdet på sygehuse i udlandet, til at fortælle om deres oplevelser med dette. Der blev som altid startet med en sandwich, da de fleste deltagere kom lige fra arbejde.
Mette Bille var i Grækenland under den økonomiske krise i 2014, og fortalte til foredraget om sine oplevelser på en tur til et sygehus i Grækenland, og hvor anderledes forholdene var i forhold til de standarder vi er vant til fra Danmark. I sit oplæg fortalte hun bl.a. om hvor udfordrende det er at opretholde kvaliteten af arbejdet i et laboratorie når der ikke er økonomi til at indkøbe nogle af de ting som vi, i vores daglige arbejde tager for givet.
Therese Hviid var med Røde kors i Sydsudan, og arbejdede der henholdsvis på et sygehus i byen, og på et mindre sted som lå ude i bushen. Therese havde et spændende oplæg om nogle af de udfordringer hun oplevede dernede. Bl.a. det at skulle have vagter med sig selvom det bare var en kort gåtur til en anden bygning, og når der endelig var vand i beholderen så var det opsamlet i Nilen, og derfor ikke specielt rent.
Her er lidt billeder fra arrangementet: