Referat fra Diabetes-arrangement i Aalborg

32 medlemmer fra dbio-Nordjylland havde d. 17/9-13 fornøjelsen af at høre et spændende foredrag med diabetes-sygepljerske Helle Hastrup. Helle Hastrup er en del af diabetsteamet på børneafdelingen der følger 150 børn/unge mellem 0-18 år med diabetes.

I Nordjylland får ca 15-20 børn årligt stillet diagnosen Diabets I. På landsplan er det 1 barn dagligt.

Diabetes er en kronisk sygdom og et livsvilkår man ikke kan lægge fra sig. Det er diabetes-teamets opgave at klæde børnene og deres familier på, så de kan håndtere den omvæltning det er at få diagnosen diabetes I

Diabetes er en autoimmun sygdom, der bekæmper de celler (langerhanske øer) der producerer insulin.

Insulin blev for første gang anvendt i 1922. inden da var der ingen behandling foruden alkohol.

Man ved ikke helt hvorfor nogen børn får diabetes. Det menes dog at 5-7% er arvelig betinget. Derudover har man en ide om at miljø, d-vitamin mangel og mange andre faktorer spiller ind. Men som sagt er det stadig et stort spørgsmålstegn.

Når diagnosen skal stilles er der forskellige kriterier der skal være opfyldt. Det er blandt andet faste blodsukker samt sukker og ketonstoffer i urinen. Derudover er der forskellige undersøgelser af barnet, hvor man også taler med barnet for at få en ide om hvor syge de er ved diagnosen.

Det var en rigtig spændende eftermiddag med rigtig mange informationer omkring hvordan det er at leve med diagnoden diabetes I når man er barn/ung.

Kursus/aktivitetsudvalget vil gerne sige tak til de medlemmer der mødte op og siger på gensyn i Hjørring d. 12/1-13

 Tilbage til forsiden

Særligt benyttede sider på dbio.dk