Rapport fra NML-kongressen 2013

Afdelingsbioanalytiker Anne-Marie Flensborg deltog i NML-kongressen, Hun søgte og fik bevilget et tilskud til udgifterne til produktion af poster m.m., og kvitterer her for tilskuddet ved at fortælle om sine oplevelser på kongressen

Rapport fra NML-kongressen

Det var en særdeles spændende kongres med et højt fagligt niveau.

Emnerne omfattede alle laboratoriespecialer, og det glædede mig især at der var mange bioanalytikere der deltog med både foredrag og postere.

Selv deltog jeg med en poster om P-renin bestemmelse ved ELISA (der var tilmeldt 48 postere). Der var stor interesse for den – allerede på 2. dagen var mine medbragte 25 hand-outs væk!

Vi var jo ikke så mange danskere, men fandt hurtigt sammen.
dbio havde inviteret på pizza – vi fyldte to lange borde i restauranten og snakken gik, både fagligt og knap så fagligt :-)

Det kan bestemt anbefales at tage på kongres – også selv om man ikke har noget at præsentere!
Det er en god mulighed til at få kontakter udover landegrænserne, og der er altid noget, man kan bruge.

Jeg korresponderer for eksempel i øjeblikket med en norsk professor om gendiagnosticering af laktoseintolerans. Han havde et interessant indlæg på kongressen, så jeg mailede til ham, da jeg kom hjem igen.

Tusind tak for tilskuddet fra dbio-Syddanmarks regionsbestyrelse. Jeg håber, at flere danske bioanalytikere vil/kan deltage næste gang.

Med venlig hilsen,

Anne-Marie Flensborg

Afdelingsbioanalytiker

Særligt benyttede sider på dbio.dk