Rapport: Der bør forskes mere i virkeligheden

Af FTF 

Finanslovsbevillingerne til forskning var i 2014 på i alt 16,5 milliarder kr. Ud af dem gik 326 millioner kr. til professionshøjskoler og erhvervsakademier. Modelfoto

Der er alt for meget forskning, som er svært at omsætte i praksis og aldrig kommer i anvendelse ude i virkeligheden hos medarbejdere, borgere og offentlige og private arbejdsgivere, konkluderer en rapport fra Damvad, som fremhæver 9 gode eksempler på forskning i praksis, som der bør laves meget mere af. 

”Vi har brug for mere viden om, hvad der virker i praksis. Det kan for eksempel være ny forskning i, hvilke metoder som virker bedst for pædagoger og lærere, når de skal inkludere børn i folkeskolen. Samt hvilke behandlingsmetoder sygeplejersker bør anvende overfor ældre,” siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.

Finanslovsbevillingerne til forskning var i 2014 på i alt 16,5 mia. kr. Heraf får universiteterne 8,5 mia. kr. i basisforskningmidler. Mens professionshøjskoler og erhvervsakademier, der er gode til at skabe ny viden og nye løsninger i samarbejde med praktikere, modtager 326 mio. kr.

FTF til politikere: Styrk professionshøjskolerne

”Politikerne bør styrke professionshøjskoler og erhvervsakademiers forskning i praksis, så de i højere grad kan samarbejde med de ansatte på arbejdspladserne om at skabe nye løsninger til gavn for borgere og virksomheder,” siger Bente Sorgenfrey.

Samme budskab kommer fra flere eksperter, der understreger, at erhvervsakademier og professionshøjskoler er gode til at levere ny viden, der kan anvendes og er klar til brug i både den offentlige og private sektor. Derfor bør politikerne se på en ny fordeling af forskningsmidlerne, mener Lars Goldschmidt, tidligere direktør i Dansk Industri og nu selvstændig konsulent.

"Det er vigtigt, at der er et stærkt forskningsmiljø på professionshøjskolerne, fordi man her er tæt forbundet med praksis ude på arbejdspladserne. Forskningen er nødvendig for at skabe ny viden, der kan styrke undervisningen og de studerende," siger Lars Goldschmidt og fortsætter:

"Samtidig er man på professionshøjskolerne tæt forbundet med virkelighedens problemer og kan dermed lettere skabe ny viden, der forandrer praksis. Det er professionshøjskolerne bedre til end universiteterne, og derfor bør de få flere forskningsmidler, end de har i dag."

PENGE TIL FORSKNING

​De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling var i 2014 på ca. 16,5 mia. kr.

De tilsvarende private investeringer i forskning og udvikling var omkring dobbelt så store.

De offentlige bevillinger fordelte sig sådan:

• 9,5 mia. kr. til universiteter mv.
• 2,2 mia. kr. til forskningsrådene
• 4,8 mia. til internationale aktiviteter, andre tilskudspuljer, forskningsinstitutioner mv.
• Professionshøjskoler og erhvervsakademier andel var 326 mio. kr.

Kilde: FTF