Privatansat bioanalytiker: “Jeg får den løn, jeg er værd”
For tre år siden gav Kia Bekker Brandal et job i det private et skud, og det har hun ikke fortrudt. I dag rejser hun rundt og underviser sine bioanalytikerkolleger over hele landet i brugen af nyt udstyr. Lønnen er fin, og arbejdsrutinerne passer hende, selvom der kan være dage på langfart.
“Virksomhederne har jo brug for os, der kender sygehuslaboratorierne og arbejdsgangene i rutinen indefra”, siger Kia Bekker Brandal. Privatfoto
Det var ikke, fordi hun var utilfreds. På den anden side havde hun nu heller aldrig set sit arbejdsliv i det offentlige sundhedsvæsen som en på forhånd asfalteret motorvej. Alligevel oplevede Kia Bekker Brandal det som lidt af et “hop”, da hun i 2019 søgte og fik jobbet som produktspecialist hos den danske medicotekniske virksomhed ILS. I september 2021 blev hun opgraderet til applikations- og supportchef.
Den 30-årige bioanalytiker, der blev færdiguddannet i 2014, kom fra tidligere ansættelser på først Klinisk Biokemisk Afdeling på Amager Hospital og senest som faglig koordinator på Klinisk Biokemisk Afdeling på Nordsjællands Hospital i Hillerød.
“Jeg er passioneret med dét, jeg gør, og vil gerne udvikle mig. Det er blevet svært i det offentlige. Det store arbejdspres lægger nogle begrænsninger på, hvor hurtigt tingene går; der skal jo stadig tages blodprøver. Jeg ville noget mere, og da der var lange udsigter til, at jeg fx kunne blive afdelingsleder, valgte jeg at søge dette job,” forklarer hun.
Kender rutiner og udfordringer
Det indebærer, at hun stadig har sin gang på sygehuslaboratorier og blandt sine fagfæller – nu som sælger og supervisor både før og efter et indkøb af et af de instrumenter i ILS’ varekatalog, som hun er ansvarlig for.
“Det er især den undervisende og formidlende del – det lidt nørdede – der tiltaler mig ved jobbet. Disse virksomheder har jo brug for os, der kender sygehuslaboratorierne og arbejdsgangene i rutinen indefra og ved, hvilke udfordringer der kan være. Vi bliver vist stor tillid og samarbejder godt,” siger Kia Bekker Brandal, der er ansat i en afdeling med i alt seks medarbejdere med laboratoriefaglig baggrund, hvoraf to andre også er bioanalytikere.
Hun selv og en anden har valgt fortsat at stå som passive medlemmer af dbio. I alt tæller virksomheden 18 ansatte.
Læs også:
Forhandler selv løn
dbio har ikke overenskomst med mange private virksomheder, og Kia Bekker Brandal forhandler derfor selv sin løn og arbejdsvilkår med ILS.
“Det var vigtigt for mig at have dbio med på sidelinjen, da jeg skulle forhandle kontrakt. I det private er løndannelsen jo en helt anden; i modsætning til i det offentlige skal vi selv tjene vores egen løn hjem, hvad der så også giver mulighed for nogle personlige løntillæg. Jeg synes, at jeg får den løn, jeg er værd, og den matcher tallene fra Danmarks Statistik om, at man tjener ca. en halv gang mere i det private. Det er faktisk muligt at tjene endnu mere end det. Men jeg er her ikke for lønnen, men fordi arbejdet passer godt til mig og mine ambitioner, siger hun og fortsætter:
"Det kræver til gengæld også en anden form for fleksibilitet; måske skal jeg tage til Aalborg i morgen, fordi der er opstået et problem i laboratoriet, der skal løses hurtigt. Det er fem timer frem og fem timer hjem foruden selve opgaven, så jeg har naturligvis også en firmabil. Jeg bliver også sommetider sendt på kursus i udlandet, men selvom jeg har en femårig datter, oplever jeg det ikke som et urimeligt pres. Der er i virksomheden en stor forståelse for småbørnsfamiliers vilkår og fleksibilitet til, at jeg så kan holde fri på andre tidspunkter."
"Men vi har ikke et fast ’rul’ af vagter, der kan planlægges efter, og vi har heller ikke omsorgsdage,” siger applikations- og supportchefen, der dog til enhver tid vil præsentere sig med sin oprindelige fagbetegnelse og af samme grund har valgt at opretholde sin tilknytning til dbio som passivt medlem.
“Jeg er jo stadig bioanalytiker til fingerspidserne. Jeg elsker at få fagbladet,” siger Kia Bekker Brandal.
