Per solgte sit budskab og fik job hos lægen

Der findes meget få mandlige praksisbioanalytikere. En af dem er Per Svendsen, som har en lang fortid i det private, men blev for ti år siden eneste praksispersonale i en lille praksis, hvor han stort set får lov til alt, hvad han foreslår.

Nyhed
Skrevet af
Helle Broberg Nielsen, journalist
Udklip_PER

”Der skulle ske noget nyt; i mit forhenværende job som produktspecialist for Astra Zeneca var jeg ved at være træt af lange arbejdsdage og megen rejseri. Det var ikke længere foreneligt med mit familieliv, men jeg ønskede heller ikke at komme tilbage som bioanalytiker på en stor sygehusafdeling," siger Per Svendsen, der eneste praksispersonale i en tomandspraksis i Aalborg. 

"Jeg kendte en del praksislæger fra mit tidligere job, så jeg bestemte mig for at kontakte en af dem, jeg havde et rigtig godt forhold til. Han havde på det tidspunkt en solopraksis, kun med en sekretær. Jeg havde lagt mærke til, at han ret ofte så noget brugt ud. Så jeg opsøgte ham en dag, hvor jeg vidste, at han havde haft sin sidste patient. Og så solgte jeg mit budskab."

Hvad er dine arbejdsopgaver?

"Vi har et meget dynamisk forhold. Det stod fra starten klart, at jeg ikke bare skulle tage blodprøver, ekg’er og foretage analysearbejde. Vi har brugt meget tid på at udvikle vores service til patienterne. Blandt andet har min arbejdsgiver investeret i Doppler-apparatur til distal blodtryksmåling. Og vi har været på kursus i allergiudredning og tilbyder nu priktest til patienterne."

200plus_Bioanalytikere_i_laegepraksis_2015

"Ligesom jeg selv er blevet oplært i at bruge laserudstyr til smertebehandling og har tilegnet mig en del viden om akupunktur, så jeg kan hjælpe rygere med at stoppe og lette livet for migrænepatienter. Jeg stetoskoperer desuden lunger, står for INR-måling og andre sygepleje-, men altså også lægefaglige opgaver. Og så tager jeg telefoner…"

 

 

Læs flere eksempler på bioanalytikere, der har skabt sig et job i en lægepraksis, i fagbladet nr. 11/2016