Overenskomst på praksisområdet

Orienteringsmøde om overenskomst på praksisområdet afholdes den 6. oktober kl. 16:30 - 18:30 i Borup.

​Det er indtil nu ikke lykkedes at blive enige om en overenskomst på Praksisområdet. Der bliver holdt orienteringsmøde for alle dbio's medlemmer ansat i praksis mandag d. 6. oktober kl. 16.30 - 18.30, og orienteringsmødet afholdes sammen med Dansk Sygeplejeråd i vores fælles lokaler i Borup, Møllevej 15, 4140 Borup. Der vil på mødet være en konsulent fra dbio's sekretariat, Tina Groth-Andersen og undertegnede til stede, ud over konsulenter og formandsskab fra DSR. I vil få en redegørelse om forløbet af forhandlingerne, ligesom de muligheder, der vil være for at komme videre hen mod et overenskomstresultat, vil blive drøftet med jer.

Jeg håber meget, at I har mulighed for at deltage i mødet. Tilmelding til mødet skal ske til undertegnede på mail dbio-sjaelland@dbio.dk  senest onsdag d. 1. oktober - dette af hensyn til bestilling af sandwich/forplejning. Skulle du af en eller anden grund først se denne mail efter d. 1. oktober, så send en sms på mobil eller en mail til mig, så prøver vi at klare det alligevel.

Hvis I tilmelder jer efter fredag vil I få et autosvar fra min mail, da jeg hele næste uge er til møde ud af huset. Jeg ser dog min mail jævnligt, så I vil blive registreret på deltagerlisten alligevel.

Venlig hilsen
Anne Sørensen, dbio-sjaelland@dbio.dk
Regionsformand
Danske Bioanalytikere Sjælland
Mobil 21 45 08 43

Særligt benyttede sider på dbio.dk