OK15-parterne mødtes for første gang

De specielle krav er foldet ud på første politiske møde. dbio's hovedkrav er: at sikre købekraften, balancen mellem arbejds- og privatliv og medindflydelse. Regionerne lægger vægt på, at patienten er i fokus.

Nyhed

Af Tina Groth-Andersen, konsulent

Politikerne mødtes for første gang i dag efter at kravene til ny overenskomst for ansatte på sygehusene blev udvekslet i mandags. Kravene forhandles ved flere borde, og i første omgang mødtes Sundhedskartellet med Danske Regioner om de såkaldt specielle krav.

Patienten i fokus

Danske Regioner lagde ved præsentationen meget vægt på, at patienten skal i centrum og at rammerne for arbejdstilrettelæggelse i højere grad skal understøtte patientforløbet og det tværfaglige samarbejde.

Hovedkravet for dbio er, at købekraften som minimum sikres. dbio bakker fuldt op om patienten i fokus, men understregede også, at det er helt afgørende, at vi også har fokus på medarbejderne.

Læs mere: Kravene er på bordet (kun for medlemmer)

Emne

Særligt benyttede sider på dbio.dk