OK-mærket er din sikkerhed for kvalitet i arbejdslivet

1,5 mio. lønmodtagere har valgt at være medlem af en fagforening med OK-mærket. Sammen udgør vi et rigtig stærkt fællesskab, som arbejder for ordentlige arbejdsvilkår, og for at den enkelte kan leve et liv med kvalitet i både arbejdsliv og fritid.

Nyhed
1000x188_OK_FTF_banner

Af Niels C. Jensen, journalist

”Kig efter OK-mærket, når du vælger fagforening”.

Sådan lyder budskabet til alle lønmodtagere i Danmark. OK-mærket er et kvalitetsstempel på de fagforeninger, som har dybt kendskab til medlemmernes fag og branche, og som forhandler overenskomster med arbejdsgiverne. Det gør fagforeningerne, som er samlet i de to store hovedorganisationer LO og FTF, og det skaber rammerne for gode arbejdsliv.

På en helt ny hjemmeside - www.ok-mærket.dk - samler fagforeningerne i de to hovedorganisationer LO og FTF fakta og levende fortællinger fra medlemmer om, hvordan de OK-mærkede fagforeninger skaber rammerne for de bedst mulige arbejdsliv for lønmodtagerne. 

Styr på løn og ferie

Det handler om, at der bl.a. er styr på lønnen og indbetalinger til pension og ferie, som fagforeningerne aftaler i overenskomsterne med arbejdsgiverne, og det handler om at de OK-mærkede fagforeninger tilbyder deres medlemmer den fagspecifikke viden, rådgivning og netværk, de har brug for i deres arbejdsliv. Det skaber tryghed og styrker den enkelte lønmodtagers muligheder for at udvikle sig og skabe det liv, man ønsker sig.  

”Det er en unik egenskab ved de OK-mærkede fagforeninger er, at vi kender medlemmernes fag. Vi tilbyder ny viden om faget, skaber netværk, giver rådgivning og styrker medlemmernes faglige identitet, så de står stærkt på arbejdsmarkedet”, siger formand for FTF Bente Sorgenfrey.

”Det er vigtigt med ordnede forhold på din arbejdsplads. Så ved du, hvad du kan regne med, når det gælder løn, ferie, barsel, pension og efteruddannelse og meget andet. Det sikrer overenskomsterne dig nemlig, og det er du sikker på med en OK-mærket fagforening”, siger LO’s formand Lizette Risgaard.

1,5 millioner medlemmer

På hjemmesiden www.ok-mærket.dk kan du finde den fagforening, der passer til dig, du kan finde svar på spørgsmål om overenskomster, og hvad kendskabet til dit fag eller din branche betyder, og i film, billeder og tekst møder du nogle af de 1,5 mio. medlemmer, der fortæller om deres arbejdsliv og fritid med en OK-mærket fagforening i ryggen.

Den første film handler om overenskomster, og den kan ses herunder. I løbet af året lancerer FTF og LO nye film om noget af det, der er vigtigt for lønmodtageres arbejdsliv.

OK_payoff_cirkel_sep_190px
  • OK-mærket er et kvalitetsmærke for fagforeningerne i LO og FTF, der er kendetegnet ved at have et særkendskab til faget og forhandler overenskomster. 
  • 1,5 mio. lønmodtagere er medlem af en fagforening med OK-mærke
  • Der er næsten 100 forskellige fagforeninger med OK-mærke
  • Du kan finde din fagforening med OK-mærke på www.ok-mærket.dk
  • På Facebook (www.facebook.com/erduok) får du relevant viden og debat om overenskomster, fællesskab, fagkendskab og andet, der betyder noget for dit arbejdsliv. 

 

Særligt benyttede sider på dbio.dk