Nyt laboratoriehus på SVS

Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, Klinisk Diagnostisk Center (laboratoriespecialerne), får helt nye lokaler. De fire i et laboratoriehus og et i nye lokaler

Klinisk Diagnostisk Område (KDO) på Sydvestjysk Sygehus
KDO’s fem laboratoriespecialer; Biokemi, Immunologi, Mikrobiologi, Patologi og Nuklearmedicin.  er i gang med store forandringer på Esbjergmatriklen, hvor alle skal flytte i nye eller nyrenoverede faciliteter og i samme proces blive en organisatorisk enhed.

Laboratoriehuset, der tidligere rummede patologien og mikrobiologien er blevet udvidet med en ny fløj på 1800 m2. og nuklearmedicinsk afdeling har fået sprit nye lokaler. Der er indkøbt meget nyt udstyr til laboratoriehuset og ifølge leverandøren, har vi nu noget nær Europas mest avancerede automatisering på laboratorieområdet.

Biokemi
KDO leverer i dag mere end 4 mio. analysesvar årligt, de fleste via biokemien, hvor der nu stilles om til fuldautomatiseret drift på de fleste analyser.

13-Bulk-loader”,-her-hvor-p
Her lander prøverne
7-Roer-til-post-lille
Rørposten

Blodprøverne bliver fremover sendt til laboratoriet via nyt rørpostsystem, Tempus. Få sekunder efter afsendelse lander de i laboratoriet, hvor de af en robot sættes på transportbåndet ind til analyseudstyret.

8-Bordet,-hvor-robotten-sel
Her sorteres prøverne
3-Den-anden-side-af-baandet-
Båndet, der fører prøverne

Prøvens unikke stregkode aflæses og prøven bliver, via båndet på 43 meter, døbt ”dyret”, transporteret gennem de bestilte analyser, for til sidst at ende i køleskabet.

1-Hele-produktionen-1lille
Hele produktionen
9-Skaermen,-hvorfra-automat
Skærmen, hvorfra produktionen styres

Tanken er, at prøven ikke skal ”i hænder” mellem prøvetagning og arkivering i køleskab. Dette forventes, at være fuldt implementeret ultimo oktober 2013

10-Glas-paa-bordet-lille
Glas på bordet
14-Valideringsrum-lille
Valideringsrummet

Der er ingen tvivl om at biokemien her har fået et stort kvalitetsløft, der kan fremtidssikre og give rationel drift frem til 2020. Fremadrettet vil flere og flere analyser blive koblet på løsningen.

11-Koeleskabsrobot,-der-sel
Køleskabsrobot, der selv sætter prøverne ind og smider dem ud af køleskabet -med plads til 16.000 prøver.
Den kan håndtere 800 bevægelser i timen

Patologien

Her er indflytningen begyndt efter et år i en midlertidig barak. Der er anskaffet maskineri til automatisk indstøbning af blokke og udstyr til at scanne blokke ind, således at der automatisk skrives data på de tilhørende præparatglas. (Mere om patologien i næste uge i artiklen fra temadagen om nybyggeri og indflytning i nye lokaler, der blev afholdt den 12/11 i dbio-Syddanmark)

Mikrobiologien

De flytter i løbet af november. Her er indkøbt bla. udsåningsrobot, gramfarvemaskine, sekvenator, udstyr til automatisk resistentbestemmelse mm.

Immunologien

De flytter ind som de sidste, samtidig med forskningsafdelingen, lidt forsinket grundet en uventet vandskade i kælderen.

Hvordan har det været for personalet?

Processen i år har været krævende, - der har været arbejdet med indretning, oplæring, indkøring, validering, ”stramme” ferieplaner og meget lidt luft til frihed og afspadsering – alle har løftet i flok, men er ved at være trætte!

Organisationen

Organisatorisk er der også gang i processen. Vi skal fremover arbejde i teams. Vi skal ikke længere være klinik- og specialeopdelt, men inddeles i teams med baggrund i opgaveløsning.
Jeg tror på, at dette på sigt vil betyde øget ansvar og kompetenceudvikling hos den enkelte bioanalytiker. Team betyder hos os fælles tilrettelæggelse og ansvar for opgaveløsningen. I modsætning til i dag, hvor det oftest er afdelingsbioanalytikere der tilretter produktionen, skal teamsne fremadrettet selv tilrettelægge dagens arbejde. Teamledernes, rolle bliver at have ansvaret for analyseudstyret- og metoderne i teamet.

Lægerne

På lægesidens sker der også store forandringer. Den traditionelle klinikledelse med en overlæge og en ledende bioanalytiker, ændres så lægerne ikke længere får personaleledelse. De får det faglige ansvar for analyserne og samarbejdet om disse med specialister og teamledere. .

Den organisatoriske omstillingsproces er i gang og forventes først tilendebragt medio 2014. Der har været en god medarbejderinddragelse via personalemøder og LMU i perioden. Det er min opfattelse, at vi er blevet medinddraget og hørt på. Vi har været skarpe på at diskutere de områder, hvor vi kunne gøre en forskel ,og i LMU har vi nedsat arbejdsgrupper, der skal se på personalevelfærd - kaffe, brød, frugt og andet – så vi bliver en reel fælles enhed.

Økonomi

Vi er underlagt samme regler som de nye supersygehuse og derfor skal vi finde en effektiviseringsgevinst på ca. 6 % af KDO-budgettet, - til  lokaler og nyt udstyr.. Der ud over er der de sædvanlige effektiviseringskrav på 3 %. Så økonomisk bliver det en udfordring i 2014. Der er indført ”blødt” ansættelsesstop, hvilket betyder, at enhver ledig stilling skal genovervejes før genbesættelse. Billigere reagensforbrug kan også hente en del, men ingen tvivl om at en uændret produktion på et automatiseret udstyr isoleret vil betyder færre bioanalytikere – med mindre vi fortsat optimerer vores drift med hjemtagelse af analyser og har fokus på nye udviklingsområder, hvilket vi naturligvis har.

Fremtiden

Fokus har været patienten og de krav der stilles til hurtig diagnosticering af høj kvalitet, til en økonomisk rentabel pris. Dette sker nu via automatisering af driften, fjernelse af belastende arbejdsopgaver, samt frigivelse af ”bioanalytikerhænder”. 
Som FTR for bioanalytikergruppen har jeg oplevet stor inddragelse i processen, og har været klædt på til at oversætte ledelsens budskaber for kollegerne. Jeg håber at alle bliver glade for huset og på sigt vil kunne fortælle historien således: ”Hvad skulle der ske, hvorfor skulle det ske, og hvordan skulle vi så gøre det”.
For patienten og samarbejdspartnere betyder det højere patientsikkerhed, kortere svartider og mulighed for et afkortet patientforløb.

Venlig hilsen

Jannie Falkeborg, FTR, SVS.

Særligt benyttede sider på dbio.dk