Nyhedsbrev februar 2015

Rigtig godt nytår, selvom det er ved at være længe siden.

Der har været fart på lige siden året begyndte. I bestyrelsen er vi i fuld gang med at forberede generalforsamlingen.

Der er i år valg til alle poster. Som jeg har skrevet til jer om før, så kan I stille op til alle poster i dbio.

Her i regionen, skal der vælges en formand, en næstformand, et medlem til hovedbestyrelsen og et antal bestyrelsesmedlemmer, så der i alt er 9 i bestyrelsen.

Der er allerede en del der har meldt deres kandidatur, og det er rigtig dejligt. Der er ikke fuldt hus endnu, så det kan stadig nås, hvis du er fristet af en af de mange poster. Du skal bare gå ind på

www.dbio.dk/regioener/dbio-nordjylland

Så kan du læse dig til hvordan valgene kommer til at foregå.

 Husk at tilmelde dig generalforsamlingen nederst på siden. I bestyrelsen glæder vi os til at se rigtig mange medlemmer.

Der er også valg til forretningsudvalget i dbio.

Det er en formand og 2 næstformænd. Som I har kunnet læse i bladet genopstiller Bert Asbild og Martina Jürs, men Camilla Bjerre har fået nyt arbejde, så der skal findes en ny næstformand.

Til oktober er der kongres, og derfor skal vi også værge nogle kongresdelegerede på generalforsamlingen. Her kan alle medlemmer stille op, og valget foregår blandt de fremmødte på generalforsamlingen, så kom og vær med.

Overenskomstforhandlingerne er ved at gå ind i den afsluttende fase.

I fredags fik de statsansatte en ny overenskomst, og de 20. februar er aftalt som den sidste forhandlingsdato for ansatte i kommuner og regioner, så det bliver spændende.

Derefter kommer der særlige forhandlinger for Sundhedskartellet, så den 28. februar skulle alt gerne være på plads.

Vel mødt til generalforsamling den 18. marts

Særligt benyttede sider på dbio.dk