Nye boligregler åbner op for studerende

Som medlem af Pensionskassen for Sundhedsfaglige har du adgang til over 6.000 lejligheder fordelt over hele landet. Og fra ultimo 2014 kan studerende nu også søge pensionskassens lejligheder, hvis man har været medlem af dbio i mindst 6 måneder.

Nyhed
Artillerivej_RED-til-web

De ledige lejligheder tildeles nu efter rækkefølgen:

  1. Medlemmer af pensionskassen
  2. Studerende
  3. Medlemmer af andre pensionskasser under PKA
  4. Børn af medlemmer i pensionskasser under PKA

Du skriver dig op til lejlighederne på www.findbolig.nu, hvor du også kan se pris og størrelse på alle lejligheder og læse mere om reglerne for boligtildeling.   

Studieboliger

Hvis du er studerende, så kan du også skrive dig op til 84 studieboliger i København og forvente at flytte ind den 1. februar 2015. Boligerne ligger i det historiske område ved Margretheholm i København.

Hvis du har været medlem af Danske Bioanalytikere i mindst 6 måneder, står du først i køen til studielejlighederne. 

De ledige studieboliger tildeles efter rækkefølgen:  

  1. Studerende - tildeles efter længste reststudietid
  2. Studerende som er barn af et medlem af Pensionskassen for Sundhedsfaglige - tildeles efter længste ventelisteanciennitet
  3. Andre studerende - tildeles efter længste ventelisteanciennitet

Du kan forvente at kunne skrive dig op til studieboligerne i løbet af september på www.findbolig.nu, og studieboligerne fordeles mellem ansøgerne i løbet af november. 

På billedet ses lejlighederne på Artillerivej på Amager, København.

Særligt benyttede sider på dbio.dk