Mere på lønsedlen i oktober - se din nye løntabel på dbio.dk

​Med virkning fra 1. oktober bliver bioanalytikernes løn reguleret på grund af de lønstigninger, der blev aftalt ved OK 15. Det betyder, at en bioanalytikers løn stiger med omkring 60 kr. om måneden før skat.

Nyhed

Den lille stigning på 0,22% er begrundet i, at den såkaldte reguleringsordning udmønter negativt. Det betyder, at lønstigningerne på det regionale område det foregående år har været større end de private lønstigninger og derfor reguleres den aftalte lønstigning negativt med  – 0,13%. Den generelle lønstigning pr. 1. oktober blev ved OK15 aftalt til  0,35%.

dbio's løntabel for 1.oktober 2015 er lagt på dbio.dk under ”job og løn/løntabeller” og her kan lønnen på alle trin ses.

Lønnen reguleres næste gang 1.januar 2016 med 0,5%.

Emne

Særligt benyttede sider på dbio.dk