Medlemmerne traf Katja, den ene af dbio's næstformænd

Katja Wienmann Bramm deltog i årets generalforsamling i dbio-Syddanmark. Hun benyttede muligheden til at præsentere sig selv og de arbejdsområder, som hun har i dbio

dbio-Syddanmark

Katja fortalte i sit oplæg, at hendes ansvarsområder i dbio er

  • Arbejdsmiljø og arbejdsskader
  • Repræsentanterne
  • Studerende
  • Medlemshvervning
  • Medlemstilbud
  • Sociale medier

Herefter præsenterede hun de strategier, som dbio har på arbejdsmiljøområdet:

  • Danske bioanalytikere vil arbejde for, at flere arbejdsskader anerkendes – det gælder både de  psykiske og fysiske sygedomme, der opstår som følge af bioanalytikerarbejdet. 
  • Danske bioanalytikere sætter fokus på og bidrager til at forbedre bioanalytikernes arbejdsmiljø. dbio’s arbejdsmiljøarbejde omfatter
    Forebyggelse - ingen bioanalytiker skal blive skadet fysisk eller psykisk af deres arbejde
    Handling - hvis skaden er sket, skal medlemmerne have hjælp
    Oplysning - medlemmerne skal have adgang til ny viden om arbejdsmiljø
    Påvirkning af lovgivning og regler - bioanalytikernes interesser skal varetages

Psykisk arbejdsmiljø er udpeget som et særligt fokusområde.
Danske Bioanalytikere har valgt at arbejde med fokusområdet ved tre indsatser, som vi vurderer påvirker medlemmernes psykiske arbejdsmiljø med størst effekt.

De tre indsatser er

  1. Styrke samarbejdet mellem TR, AMIR og ledere
  2. Styrke nærhedsprincippet blandt medlemmerne (skabe bevidsthed om, at alle har et ansvar for det gode og udviklende psykiske arbejdsmiljø)
    Kerneopgaven
    Forandringer
    Egne initiativer
  3. Styrke TR og AMiR’s uddannelse inden for psykisk arbejdsmiljø

Efter oplægget var der mulighed for at komme med input og kommentarer til Katjas oplæg og det område, som hun arbejder med i dbio.

Særligt benyttede sider på dbio.dk