Live fra dbio på Bornholm

Fik du ikke lige set dbio´s nyheder dengang i juni, hvor dbio´s hovedbestyrelse var til Folkemødet på Bornholm? Så du fx ikke den cykelvogn og den store sorte ballon, som bragte dbios logo synligt og højt til vejrs i mylderet af mennesker?

Nyhed
youtube-miniature

Ja, så kan du nu genopleve folkemødet live med cykelvogn, kendisser og andet godtfolk på en ny video om dbio på Bornholm.​

​​Regionsformændene Birgitte Scharff og Anne Sørensen fortæller på videoen bl.a. om, hvorfor dbio har valgt at deltage. 

”Vi er 6500 bioanalytikere i Danmark, og befolkningen og politikerne ved nok godt, at vi tager blodprøver, men de færreste ved nok, hvad vi ellers laver, eller at 80 procent af en patients udredning  er på baggrund af det arbejde, bioanalytikerne udfører i laboratorierne”, udtaler Birgitte Scharff.
Anne Sørensen:
”Vi vil også meget gerne i snak med politikerne fra kommunerne og fortælle dem, hvilke kompetencer bioanalytikerne har. At de også kan gøre brug af os ude i kommunerne og dermed få en bedre patientbehandling”.
Birgitte Scharff:
”Ja, noget, vi kan lokke politikerne med, er, at bioanalytikerne kan være med til at forhindre genindlæggelser og dermed spare en masse penge”. 

 

Særligt benyttede sider på dbio.dk