Klædt på til forandringer - temadag for TR

Hvordan kan I som TR sikre større indflydelse på forandringsprocesser inden de bliver iværksat? Hvilke tiltag kan I som tillidsvalgte sætte i gang for at sikre et godt arbejdsmiljø, når der sker forandringer på arbejdspladsen?

dbio-Syddanmark

​dbio-Syddanmark inviterer tillidsrepræsentanter til en temadag der handler om at være ”Klædt på til forandring”.

Den bliver afholdt onsdag den 2. marts 2016 kl. 09:00-15.30 i lokale 9 i Mødecenter ”Fabrikken” på Lumbyvej 11, 5000 Odense C.

Hvorfor er dette emne vigtigt?
Det er det fordi forandringsprocesser stiller store krav til medarbejdere, tillidsvalgte og ledere og kræver, at de arbejder i samme retning og er klædt på til at håndtere forandringerne.
Som tillidsvalgt er det vigtigt, at du kan matche ledelsen når forandringerne kommer. Forandringerne influerer på ansattes dagligdag på mange måder, og mange tillidsvalgte oplever, at der ikke tages højde for de faldgruber der ligger i forandringsprocesser. 

Nogle spørgsmål vi vil komme ind på er:
Hvordan kan I som TR sikre større indflydelse på forandringsprocesser inden de bliver iværksat?
Hvilke tiltag kan I som tillidsvalgte sætte i gang for at sikre et godt arbejdsmiljø, når der sker forandringer på arbejdspladsen?

Dette får du ud af temadagen:
Temadagen giver dig en brugbar individuel værktøjskasse, der kan tages frem, når udfordringer i forbindelse med forandringer bliver aktuelle. På dagen vil du få indsigt i konkrete værktøjer til at forstå og arbejde med både individuel og organisatorisk forandring, der vil gøre dig bedre i stand til at forberede hvordan forandringsprocesser skal tackles, og sammen med ledelse og kolleger være med til at skabe en god arbejdsplads.

Dette arbejder vi med:

  • Indsigt i forandringsprocessen – faser, fælder og faldgruber
  • Forskellige typer af forandringsprocesser
  • Psykologiske og organisatoriske mekanismer
  • Forstå og tackle modstand mod forandring
  • Min rolle som tillidsvalgt ved fusioner / forandringer – gruppedrøftelser og erfaringsudveksling.

Der vil blive indlagt pauser undervejs og der vil være morgenmad, frokost og kage til eftermiddagskaffen.

Tilmelding via hjemmesiden: dbio-Syddanmark.dk/arrangementer-aktiviteter/oversigt-tilmeldinger,
Senest den 22/2/2016.

Venlig Hilsen Regionsansvarlig for Tillidsrepræsentanter Louise Hjortsø Oldenburg på vegne af dbio-Syddanmark

Med Venlig Hilsen
Louise Hjortsø Oldenburg
FTR for Bioanalytikerne i Odense/Svendborg
louise.hjortsoe.oldenburg@ouh.regionsyddanmark.dk
Tlf.: 24467784/20989745

Invitation - TR-temadag 1

Særligt benyttede sider på dbio.dk