Kan det betale sig at spare op, når man får mindre i folkepension?

Copyright

Colourbox

Af Michael Dam Andreasen, presse- og kommunikationskonsulent, PKA

De sidste måneder er pensionssystemet blevet diskuteret i medierne, hvor der er sat spørgsmålstegn
ved, om det kan betale sig selv at spare op til pensionen.

Omdrejningspunktet i debatten har været modregningsproblematikken. Det vil sige det forhold, at jo mere man selv har sparet op til pension, jo mindre vil man få udbetalt i folkepension.

Folkepensionen består af et grundbeløb, som alle pensionister får, og et pensionstillæg til folkepensionen. Det tillæg bliver gradvist mindre, desto mere man selv har sparet op. Princippet i pensionstillægget kender man fx fra boligsikring eller ældrechecken, hvor det offentlige giver tilskud på baggrund af indkomst; og jo mere man tjener, desto mindre tilskud får man.

Hvornår bliver tillægget mindre?

Modregningsproblematikken er særlig aktuel for mellemindkomstgrupper som bioanalytikere. Modregning i folkepensionstillægget stiger gradvist, når man som enlig pensionist har en årlig pension på 54.800 kr. plus ATP og folkepensionens grundbeløb.

For samboende/gifte starter modregningen, når husstanden har en samlet årlig pension på 110.000 kr. plus ATP og folkepensionens grundbeløb.

Den typiske bioanalytiker har en årlig pension på ca. 135.000 kr. fra PKA, som er indbetalt via lønnen. Afhængigt af om man er enlig eller par, er tommelfingerreglen, at en gennemsnitlig bioanalytiker med pension i PKA får mellem 150 og 300 kr. mindre i pensionstillæg for hver 1.000 kr., der spares op. Det betyder, at 7 ud af 10 bioanalytikere bliver modregnet i folkepensionens tillæg.

Egen opsparing giver uafhængighed og økonomisk frihed

På papiret kan der være udfordringer med at motivere danskerne til at spare op til pensionen pga. modregning, fortæller Britt Brandum, medlemschef i bioanalytikernes pensionskasse, PKA.

Hun opfordrer dog bioanalytikere til at kigge på det store regnestykke, for godt nok får man mindre fra det offentlige, desto mere man sparer op, men samlet set får man en bedre pension og dermed en tryg og stabil pensionsøkonomi. 

”Vi anbefaler ikke, at man planlægger sin pensionsøkonomi efter de nuværende regler, for de kan nå at blive ændret mange gange, før man går på pension. I øjeblikket er regeringen fx i gang med nye udspil på pensionsområdet, og det er svært at forestille sig, at de offentlige ydelser i pensionslivet bliver højere i fremtiden,” siger Britt Brandum.

Flere ældre lever længere tid

Statistikken viser, at de offentlige finanser kommer under pres de kommende år, fordi der kommer flere og flere ældre, som kommer til at leve i længere tid end før.

”Det er gode nyheder for den enkelte, at man kan se frem til en lang og sund pensionisttilværelse. Men det kræver samtidig, at man skal lægge mere til side til det stadig længere liv, hvis man vil have en fornuftig økonomi. Samtidig kan man også selv bestemme, hvornår man vil stoppe på arbejdsmarkedet,” lyder det fra Britt Brandum.

PKA anbefaler bioanalytikere, at de selv sparer op til pensionsårene, for uanset modregning i tillægget får man en samlet højere pension. Man skal huske på, at ens indbetalinger ikke modregnes krone for krone i pensionstillægget.

Øgede pensionsindbetalinger blandt bioanalytikere

Tal fra PKA viser, at bioanalytikere over de seneste år har øget pensionsindbetalingerne med knap 20 procent. I 2010 indbetalte bioanalytikere gennemsnitligt 38.400 kr. årligt, mens det i 2016 var 45.600 kr. Det er en positiv udvikling, mener Britt Brandum:

”Opsparingen i PKA er den sikre indkomst i pensionisttilværelsen, som gør en mere uafhængig af reglerne for offentlige ydelser. En robust opsparing giver økonomisk frihed og flere valgmuligheder til selv at planlægge sit pensioneringstidspunkt, og uanset modregning er det positivt, at bioanalytikere sætter flere penge til side.”

Hvis man gerne vil spare ekstra op uden at blive modregnet i folkepensionstillægget, så lyder anbefalingen fra Britt Brandum, at man indbetaler på en alderssum. Indbetalingerne er ikke fradragsberettiget, men til gengæld skal man ikke betale skat af pengene, når de bliver udbetalt. I 2017 er det muligt at indbetale 29.600 kr.

Opsparingsplan efter din alder

Din pensionsplanlægning afhænger af, hvor lang tid du har tilbage på arbejdsmarkedet. Hvor stor din pensionsopsparing skal være, afhænger af din familiesituation, helbred, ønsker for pensionistlivet m.m.
Hvad du skal gøre for at få en robust pensionskonto, afhænger af din alder, men generelt er det en god ide at indbetale ekstra på en alderssum. Har du mere end 20 år til pensionen, så er det godt at spare så meget op som muligt, og PKA anbefaler, at du indbetaler 16 procent af hele lønnen til pension i hele arbejdslivet.

Jo mere du indbetaler i de yngre år, desto længere tid bliver pengene forrentet, og det giver dig flere penge på pensionskontoen og et godt økonomisk råderum.

• Er du midt i livet og har 10-20 år til pensionen, skal du fortsat indbetale så meget som muligt til pensionen.
• Har du været på deltid eller haft perioder uden pensionsindbetaling, er det en god ide at indbetale ekstra og få lukket ”hullerne”.
• Har du 5-10 år tilbage på arbejdsmarkedet og gerne vil have en bedre seniorøkonomi, så kan det være en fordel at afbetale gæld eller nedbringe leveomkostninger ved fx energirenovering af din bolig. Du kan også blive længere tid på jobbet og få en større pension.
• Hvis du fx udskyder pensionen med et år efter din folkepensionsalder og stadig indbetaler til pensionen, så stiger din PKA-pension med 6-7 procent.

Kilde: Pensionskassen PKA

"Og ja, som mellemindkomst-gruppe med en relativt høj pensionsindbetaling bliver den brede gruppe af bioanalytikere modregnet i pensionstillægget, som er en del af folkepensionen:

Det hænger sammen med, at vi som bioanalytikere har en forholdsvis høj pension, og Folketinget ønsker at målrette de offentlige midler til dem, der har størst behov."

Bert Asbild, formand

Læs mere i lederen fra

Fagbladet nr. 9 - 2017