Hyggeaften for bioanalytiker-studerende

Tirsdag d. 18. april havde dbio-Nordjylland inviteret alle studerende tilknyttet regionen til hyggeaften med banko og pizza. Dette foregik på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aalborg UH.

Banko

40 glade og super engagerede studerende fra både VIA, skolen i Århus og UCN, skolen i Hjørring og på tværs af semestre, deltog i arrangementet.

Det blev en rigtig dejlig og livlig eftermiddag/aften med en masse snak og grin. De studerende blev, efter en velkomst ved regionsformand Merete Kjeldgaard, præsenteret for Regionsbestyrelsen og fik et kort oplæg om dbio - Danske bioanalytikere.

Herefter stod den på hygge med banko, flødeboller, snolder og sodavand. Det blev taget rigtig godt imod af de studerende, der også blev glade for de præmier der var at spille om.

Regionsbestyrelsen vil gerne takke alle de skønne studerende der deltog. Det er deres fortjeneste at arrangementet blev så stor en succes som det var.

Derudover skal der også lyde en stor TAK til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling for at stille deres frokoststue til rådighed. 

Særligt benyttede sider på dbio.dk