Hellere den rette diagnose end hurtig, forkert behandling
Danske Bioanalytikere ser positivt på de nye nationale kvalitetsmål for sundhedsvæsenet, men mener, at der mangler mål for den rette diagnose og monitorering.
Af Kirsten Gregers Jørgensen, journalist og Af Bjarke Kirkemann, politisk konsulent
Regeringen, Danske Regioner og KL har netop offentliggjort 8 nye nationale mål for sundhedsvæsenet.
De skal bruges som drivkraft for arbejdet med kvalitet på tværs af sundhedsvæsenet.
Dermed er det et farvel til tidligere tiders proceskrav og et goddag til mere frihed for fagpersonerne til at arbejde lokalt med kvalitet ud fra de udfordringer, man nu står med på den enkelte afdeling.
”Vi hilser det nye udspil velkommen. Det er positivt, at Regeringen, Danske Regioner og KL har sat sig sammen for at skabe fælles fodslag om et mere sammenhængende patientforløb. Forhåbentlig vil man også snart sikre, at incitamentstrukturen (hvilken myndighed der skal betale, red.) bliver revideret, så der ikke er et økonomisk incitament, der kan stå i vejen for at gøre, hvad der er bedst for den enkelte patient,” siger næstformand i Danske Bioanalytikere Martina Jürs.
Gør det rigtigt første gang
Hun efterlyser også mål for den rette diagnose og monitorering.
”Vi synes generelt, at flere af de nye kvalitetsmål såsom en styrket kronikerindsats og forbedret patientsikkerhed er gode pejlemærker. Men det springer i øjnene, at der mangler mål for den rette diagnose og monitorering. Uden dem får man ikke den rette behandling. Det handler om, at vi gør det rigtigt første gang. Hellere den rette diagnose end en hurtig, forkert behandling,” siger Martina Jürs.
Grundlag skal være i orden
Meningen er, at de nationale mål omsættes til konkrete, lokale delmål og indsatser. En såkaldt ’trafiklys-markering’ med rød, gul og grøn skal gøre det muligt at følge udviklingen i de nationale mål og sammenligne kvaliteten i regioner og kommuner.
Farverne angiver, hvordan regioner og kommuner har udviklet sig det foregående år, samt hvordan de er placeret ift. gennemsnittet; fx i forhold til antal genindlæggelser eller gennemsnitlig liggetid pr. indlæggelse.
”Det virker umiddelbart som en lidt forenklet måde at sammenligne kvaliteten på, hvor der ikke tages højde for, hvilke typer af patienter man har rundt om i landet. Desuden står det lidt uklart, hvordan man vil vægte de enkelte indikatorer i forhold til hinanden. Korte indlæggelsestider kan jo ikke sidestilles med overlevelse. Man skal huske, at man får, hvad man måler på, og når alt kommer til alt, nytter det ikke at måle på de udvalgte indikatorer, hvis ikke grundlaget er i orden – nemlig den rigtige diagnostiske undersøgelse af den rigtige kvalitet til rette tidspunkt i patientforløbet,” siger Martina Jürs.
