Glædelig jul - med en afsløring
Så lakker 2015 mod enden, men der er lige en enkel detalje, der mangler ..nemlig at afsløre vinderen af julekonkurrencen ”find 8 nisser”
Af Hanne Nielsen Bonde, regionsformand
Kære alle
Den heldige vinder af en julekurv blev
Bioanalytiker Lina Lindberg
Genetisk Afdeling
Vejle Sygehus
Tillykke herfra, der er en julekurv på vej til dig.
![julestreamer](/files/media/import/julestreamer.jpg)
![julenisse-2016](/files/media/import/julenisse-2016.jpg)
![julestreamer](/files/media/import/julestreamer.jpg)
Siden generalforsamlingen i foråret har Hanne Nielsen Bonde og Jesper Rønn fået startet det nye formand-næstformandsparløb op.
Jesper har været med rundt til FTR møder på de 4 sygehuse, så tillidsrepræsentanterne og han kunne lære hinanden rigtigt at kende. Pladsen i Hovedbestyrelsen blev også en arbejdsopgave og han måtte i sommerferien tage over på nogle presserende opgaver, der dukkede op lige som formanden havde pakket campingvognen og havde vendt næsen sydpå.
Så Jesper er blevet kastet ud i arbejdet som næstformand næsten fra dag 1.
Som det jo nok er kommet mange af jer for øre, har der været nogle udfordringer på Sydvestjysk Sygehus. Her viste det sig igen, at når man står sammen kan det lykkes at trænge igennem. Vi har haft et virkelig godt samarbejde organisationerne imellem i den her sag om manglende MED –indflydelse, og vi regner helt sikkert med at komme godt i mål, og få gjort Sydvestjysk Sygehus til en god arbejdsplads for alle, både medarbejdere og ledere.
På Sygehus Sønderjyllands område er organisationerne også gået sammen i arbejdet med at kunne lave en kompetencelønmodel, som kan tilfredsstille både medarbejdere og ledelse.
Til sidst vil regionsbestyrelsen gerne ønske alle nogle gode fridage og sige tak for året der er gået.
Til jer der må arbejde trods alt, håber vi det bliver nogle rolige dage.
Hjemmesiden starter op igen 4. januar 2016.
![jul1](/files/styles/common_02/public/media/import/jul1.jpg?itok=iNzOfgbh)