Generalforsamling i Pensionskassen for Sundhedsfaglige

Sæt kryds i kalenderen torsdag 24. april 2014, kl. 10.30.

Nyhed
RED_PKA_LogoPayoff_Hires_RGB

Generalforsamlingen i Pensionskassen for Sundhedsfaglige foregår på Radisson Blu Scandinavia, Amager Boulevard 70, 2300 København S.

Torsdag den 24. april 2014, kl. 10.30 

Ny pensionspakke diskuteres

På generalforsamlingen samles de delegerede for bl.a. at tage stilling til et forslag om at ændre pensionsvilkårene, så alderspensionerne vægtes højere fremover.

Denne justering af ydelsespakken har været drøftet i flere omgange med de delegerede, og nu fremlægger bestyrelsen et forslag. Det indebærer, at alderspensionsalderen i pensionsvilkår ændres fra at være 65 år til at følge alderen for folkepension. Ændringen omfatter eksisterende medlemmer og nye medlemmer.

De delegerede skal også tage stilling til bestyrelsens beretning og til årsregnskabet.

Generalforsamlingen behandler også forslag om pensionskassens bestyrelsessammensætning og en ændring, der giver mulighed for, at der kan tegnes gruppeforsikring direkte i pensionskassen, og at pensionskassens regnskab fremadrettet revideres af et revisionsfirma i stedet for to.

Endeligt skal der også behandles et forslag fra en delegeret om muligheden for psykologhjælp i pensionskassen.

Læs dagsorden og tilmeld dig

Den endelige dagsorden kan du finde på pka.dk.

Ønsker du at deltage på generalforsamlingen, skal du tilmelde dig senest den 20. april 2014 på pka.dk > Din pensionskasse > Generalforsamling.

Ønsker du – som ikke-delegeret – at deltage på generalforsamlingen, skal du tilmelde dig senest den 19. april 2014 på pka.dk > Din pensionskasse > Generalforsamling.

Alle medlemmer kan deltage på generalforsamlingen, men det er alene de delegerede, der har stemmeret.

Særligt benyttede sider på dbio.dk