Fuld fart på bestyrelsesarbejdet i dbio-Syddanmark

Allerede to dage efter generalforsamlingen blev det konstituerende møde holdt, og det første ordinære møde lå den 7. april.

dbio-Syddanmark

Det konstituerende møde:

Regionsbestyrelsen har valgt ansvarlige for de forskellige områder:

  • Regionsansvarlig for Arbejdsmiljørepræsentanter: Dinah Slot Andersen
  • Regionsansvarlig for Tillidsrepræsentanter: Bente Olesen
  • WEB ansvarlig: Dinah Sloth Andersen
  • Regionsansvarlige for studerende: Annette Worm og Nina Naumann
  • Aktivitetsudvalg: Jesper Rønn, Jannie Falkeborg og Charlotte Rasmussen

Der er ikke valgt ny kasserer, fordi der kommer et kongresforslag om at nedlægge kassererposten i regionerne. Vi afventer derfor, og vælger kasserer efter kongressen, hvis forslaget forkastes.
- Som medlem skal du gøre som du plejer, hvis du lægger penge ud for noget, som dbio-Syddanmark skal betale: Send din regning til Hanne Nielsen Bonde, der sørger for at du får dækket dine udgifter.

Det første ordinære møde:

På vores første ordinære møde den 7. april havde vi sat en drøftelse af ”Borgernær bioanalytiker” på dagsordenen. Hovedbestyrelen deltager igen i år på folkemødet på Bornholm, med budskabet om, at bioanalytikerne i fremtiden bør spille en central rolle ude i sundhedsvæsnet i kommunerne.

dbio-Syddanmark skal derfor også have lagt en strategi for sit arbejde med at få kontakt til kommunerne i regionen.

På mødet kom vi langt omkring i en ”brainstorm” og resultatet blev at Louise Hjortsø og Hanne Nielsen Bonde ”dykker ned” i ordningen med bioanalytikere, der kører ud fra Biokemisk afdeling på Svendborg Sygehus og tager blodprøver i borgernes eget hjem.
Intentionen er at finde de gode argumenter (ikke mindst de økonomiske) inden der tages kontakt til udvalgte kommuner i regionen. Vi vil gerne have materialet i orden, så vi bliver taget seriøst.

Derudover er der allerede nu en række aktiviteter på programmet. Den første er mødet med de tre næstformandskandidater den 5 maj i Middelfart.

Så følg med på hjemmeside og opslagstavler

Nyhedsbrev til opslagstavle

Særligt benyttede sider på dbio.dk