Fremtiden: Kommer der bioanalytikermangel eller …?

I øjeblikket optager sparerunder, nedlæggelser og sammenlægninger rigtig mange bioanalytikere i Region Syddanmark.

Men inden man bliver alt for pessimistiske med hensyn til fremtidig risiko for at blive arbejdsløs vil jeg lige henlede opmærksomheden på en COWI rapport bestilt af Region Syddanmark:

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014 - 2024

Sammenhængen mellem det fremtidige behov og det fremtidige udbud af sundhedsarbejdskraft i Region Syddanmark er centralt for et velfungerende sundhedsvæsen på både kort og på lang sigt.

Sundhedsvæsenet er under forandring i disse år – både som følge af ny struktur for regionens sygehuse og ændrede behandlingsmuligheder. Deraf følger ændrede krav til faglighed og uddannelsesniveau og ændringer i arbejdsdelingen mellem kommuner og region, vedrørende opgaverne inden for sundhed, behandling og forebyggelse.

Regionen er ved at afdække sit fremtidige behov for sundhedsmedarbejdere og ønsker samtidig at få overblik over, hvordan rekrutteringssituationen kan forventes at se ud de kommende år. I forbindelse med dette arbejde har Regionen anmodet COWI om at analysere de fremtidige udbud af udvalgte grupper af sundhedsmed-arbejdere i perioden frem til 2024.

Formålet med analysen er at komme med et kvalificeret bud på arbejdsstyrkens udvikling på ti års sigt på baggrund af en teknisk fremskrivning af udbuddet. Frem-skrivningen opdeles på de syv uddannelsesområder, som er nævnt oven for.

For bioanalytikerne i Region Syddanmark ser rapporten således ud:

Fig. 1: Aldersfordeling på personer med bioanalytikeruddannelsen.

aldersfordeling

Fig. 2:Tilgangen til uddannelsen af personer med bopæl i Region Syddanmark

tilgang

Resultaterne af en fremskrivning viser, at udbuddet af bioanalytikere med uændret optag på uddannelsen i perioden frem til 2024 vil falde fra ca. 1.300 til godt og vel 800 personer. Faldet skyldes især den store afgang fra arbejdsmarkedet for bioanalytikere de kommende år.

Tilgangen til bioanalytikeruddannelserne er p.t. ikke stor nok til at sikre opretholdelsen af en uændret arbejdsstyrke.

Sammenholder vi dette med arbejdet for at bioanalytikerne fremadrettet får andre roller, bl.a. i det Borgernære Sundhedsvæsen, er det vigtigt at fortælle de studerende at de endelig skal holde ved og at der i allerhøjeste grad bliver brug for dem fremover

Kilde: MARTS 2015,REGION SYDDANMARK, UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014 - 2024 RAPPORT , COWI

Region Syddanmark-udbuddet af sundhedsarbejdskraft

Af Hanne Nielsen Bonde, regionsformand

Særligt benyttede sider på dbio.dk