Fra 11 til 10 medlemmer i regionsbestyrelsen

Læs om reduktionen i regionsbestyrelsen og om de tiltag, som dbio-Syddanmark har sat i værk i forhold til "Borgernær Bioanalytiker"

dbio-Syddanmark

 Af Hanne Nielsen Bonde, regionsformand

Jannie

Efter længere tids overvejelse har Jannie Falkeborg valgt at udtræde af regionsbestyrelsen i dbio-Syddanmark. Hun har fået ny jobfunktion på Sydvestjysk Sygehus som projekt-og udviklingsbioanalytiker og vil hellige sig dette nye job.
Jannie ved godt hun kommer til at savne arbejdet i bestyrelsen og vi kommer til at savne hende. Men nogen gange må man prioritere. Hun deltog på det sidste møde i september, så vi fik sagt godt farvel.

Det stiller os så i den situation - da vi ingen suppleanter har - at vi må køre videre med 10 regionsbestyrelses (RB) medlemmer i stedet for 11. Vi har besluttet ikke at afholde en ekstraordinær regionsgeneralforsamling med valg til bestyrelsen, men vente til næste generalforsamling. Her kommer så et suppleringsvalg.

En generalforsamling koster nemt op mod 50.000 kr. og det synes vi ikke, er at bruge medlemmernes penge fornuftigt.

Efter den ordinære kongres er der så sket det, at generalforsamlingerne er flyttet til september måned, så vi fortsætter med de 10 RB-medlemmer et lille år endnu.

I skrivende stund har vi sendt to RB-medlemmer til POCT konference i Zagreb (EPBS) som led i det forestående arbejde med Borgernær Bioanalytiker.

Implements rapport om fordele og besparelser ved mobil prøvetagning er sendt ud til Ledende bioanalytikere, og Sundhedsdirektør Jens Elkjær har fået et eksemplar.
Du kan læse mere om Implements rapport her

Så lobbyarbejdet er gået i gang.
Næste skridt bliver at kontakte nogle kommuner i regionen og prøve at få en dialog i gang med dem.
Det vil blive hovedfokus i den kommende tid.

Ha en god efterårsferie, jer, der er så heldige - og god arbejdslyst til alle andre.

Vi ses til medlemsarrangementet den 29. okt. i Kolding

Særligt benyttede sider på dbio.dk