Foredrag med Benedict Kjærgaard

Benedict Kjærgaard er overlæge på hjertekirurgisk afdeling på Aalborg Sygehus. Derudover har han mere end 30 års erfaring med redningshelikopteren/SAR.

Benedict Kjærgaard er ekspert i at genoplive folk, der er frosset ihjel — som det i virkeligheden var tilfældet med eleverne fra Lundby Efterskole. Da opkaldet om kæntringsulykken i Præstø Fjord 11. februar 2011 kom, strøg han af sted med en helikopter – og endte på Næstved Sygehus, hvor tre af de afkølede elever lå. Ved hjælp af en mobil hjerte-lunge-maskine blev en af eleverne, som havde hjertestop af kulde, bragt tilbage til livet og opvarmet.

For ofte er det kulden, der får hjertet til at sætte ud, og det er faktisk bedre, end når man drukner, før man bliver kold. Kulden får kroppen til at bruge langt mindre ilt, og så er der meget længere tid at løbe på. Det ved Benedict Kjærgaard alt om, for det er ham, der har været primus motor for forskningen i Danmark, og på ti år er Danmark nået så langt, at vi nok kan betegnes som førende på området.

Forsøgene indbefattede både ambulancekørsel og helikopterture med nedkølede grise. Undervejs var Benedict Kjærsgaard i 2001 med til at udvikle en mobil hjerte-lunge-maskine, der med sine 40 kg vejede en tiendedel af de normale stationære. Og det var med til at gøre en stor forskel, for nu kunne man flytte behandlingen til patienten og ikke omvendt.

I Danmark var vi f.eks. de første, der brugte den mobile hjerte-lunge-maskine. Og så er vi nok det land, der har sat indsatsen mest i system, fordi lægerne kan henvende sig til Benedict og hans hold. Ring til en ven, plejer Benedict at sige. Og vennen, det er så hypotermi-udrykningsholdet på Aalborg Sygehus.

Alle afkølede patienter skal altså have behandling uanset deres temperatur. Når et menneskes temperatur kommer under 28 grader, påvirkes kredsløbet, og ved 20 grader er det næsten umuligt at måle hjerteaktivitet. Pupillerne bliver store og lysstive. Kun hvis P-kalium-værdien i blodet er over 10, hvilket er en indikator på uoprettelig skade, eller hvis der er tydelig visuel forrådnelse eller meget store læsioner, opgives behandlingen.

Tre kategorier af hypotermi-patienter

Hypotermi kaldes det, når en person har en indre kropstemperatur på under 35 grader. Patienterne kan inddeles i tre kategorier, der samtidig fortæller, hvordan patienterne skal behandles.

• Ved lettere hypotermi er patienten stadig ved bevidsthed. Patienten skal pakkes ind, så blodcirkulationen selv kan varme kroppen op.

• Ved moderat hypotermi er patienten under 32 grader og ikke længere ved bevidsthed. Her er det vigtigt ikke at begynde at varme arme og ben op med ydre varmekilder, fordi arme og ben typisk er koldere end den indre kropstemperatur og ofte uden ret megen blodcirkulation. Det er bedre at varme centralt, hvilket kan gøres ved, at der lægges et pleuradræn ind ved siden af lungerne, mens 42 grader varmt saltvand sprøjtes ind en halv liter ad gangen, først i den ene side og så i den anden side. Dette varmer lunger og hjerte op, så kroppen selv kan cirkulere varmen rundt i kroppen.

• Ved alvorlig hypotermi er patienten under 32 grader, bevidstløs og har hjertestop. Der skal gives hjertemassage, og så snart som muligt kobles til en hjertelunge-maskine, så blodet varmes op uden for kroppen, hvorefter det føres ind i kroppen igen.

Ved moderat og alvorlig hypotermi varmes patienten kun op til 33 grader, da nogle af de skadelige processer ved iltmangel først går i gang, når patienten genopvarmes. Derfor holdes patienten bedøvet, mens kroppen stabiliserer sig.

Efterfølgende var der pølse- og ostebord. Et rigtigt hyggeligt arrangement hvor kursusudvalget gerne vil takke alle de medlemmer der var mødt opJ