Fertilitetsbioanalytiker om gratis hjælp til barn nummer to: ”Det er helt fantastisk”
I nytårstalen præsenterede statsminister Mette Frederiksen et nyt lovforslag, som skal gøre det muligt at få gratis fertilitetsbehandling til barn nummer to. Det vækker begejstring hos Lis Routh Bedsted, der er bioanalytiker på fertilitetsklinikken i Skive: ”Jeg synes, det er helt fantastisk, at vi endelig kan tilbyde hjælp til barn nummer to, til blandt andet de patienter, der er sværest at hjælpe.”
Regeringen vil investere et trecifret millionbeløb i at udbygge behandlingskapaciteten på fertilitetsområdet. ”Helt fantastisk, at vi endelig kan tilbyde hjælp til barn nummer to,” lyder det fra bioanalytiker Lis Routh Bedsted (th). Foto: Helle Arensbak
”Til jer, der sidder derude og venter på et barn. Alle jer kommende mødre og fædre. Familier i alle regnbuens farver. Som bærer rundt på en hjemløs kærlighed. I får nu mere hjælp. Op til dobbelt så mange behandlingsforsøg. Det træder i kraft allerede i år.
Men i aften vil regeringen komme med endnu et forslag. Vi vil også indføre gratis hjælp til barn nummer to, så der forhåbentligt kan komme en lillebror eller lillesøster,” sådan sagde statsminister Mette Frederiksen i årets nytårstale.
På fertilitetsklinikken på Regionshospitalet i Skive vækker regeringens forslag stor glæde og begejstring hos bioanalytiker Lis Routh Bedsted:
”Jeg synes, det er helt fantastisk, at vi endelig kan tilbyde hjælp til barn nummer to, til blandt andet de patienter, der er sværest at hjælpe. Det forholder sig jo sådan, som lovgivningen er nu, at vi kun kan hjælpe med barn nummer to, hvis man har fået overskydende blastocyster i fryseren, efter endt behandling. Dem kan man komme og få lagt tilbage efter fødslen, og dermed have en chance for barn nummer to, tre, fire afhængig af, hvor mange man ønsker sig og har blastocyster til, siger hun og fortsætter:
Trecifret millionbeløb til flere børn
- Regeringen vil investere et trecifret millionbeløb i at udbygge behandlingskapaciteten på fertilitetsområdet i sundhedsvæsnet.
- Pengene skal primært bruges i offentligt regi, men det private skal også tænkes ind. Hvordan og hvorledes bliver først klart, når lovforslaget fremsættes senere på året.
- Millionerne skal blandt andet skal gå til indkøb af nyt udstyr og flere personaleressourcer på de offentlige fertilitetsklinikker.
”De sværeste (mest syge) patienter, får sjældent den mulighed, og bliver derfor som det er nu, nødt til selv at betale mange penge for behandling i det private. Så da statsministeren i sin tale sagde, at vi nu kunne gøre endnu mere for blandt andet denne patientgruppe, blev jeg faktisk helt rørt. Det er da fantastisk, at det nu ikke længere nødvendigvis er indkomstafhængigt, om man har mulighed for at udvide sin familie.”
Der er længere mellem ”guldæggene” for nogle
Omkring hvert 8. barn i Danmark kommer i dag til verden som et resultat af fertilitetsbehandling, og antallet af behandlingsforløb er stigende ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Tilbage i 2012 blev der startet omkring 34.000 fertilitetsbehandlinger i sundhedsvæsnet. Det antal var i 2022 vokset til mere end 39.000.
Lis Routh Bedsted har arbejdet som bioanalytiker på fertilitetsklinikken i Skive i fem år og har tidligere - sammen med sin kollega Kirsten Madsen - fortalt om deres arbejde i fagbladet, og i den sammenhæng udtalt, at det ”fandeme er uretfærdigt… at den gruppe kvinder, der har sværest ved at blive gravide, får mindst hjælp i det offentlige.”
Netop derfor glæder Lis Routh Bedsted sig også over regeringens forslag om, at man fremover får seks forsøg med fertilitetsbehandling til første barn.
”Jeg er igen nødt til at sige, at jeg er ret stor fan af den tale, statsministeren holdt. Det er jo mange af de ting, vi har gået og drømt om, der ser ud til at blive en realitet. Hos nogle af vores patienter, er der langt imellem "guldægget". Og nogle skal bare gennemgå mere end tre behandlinger, før "guldægget" dukker op. Så hvor er det da skønt, at disse patienter nu har en større chance for at blive forældre, uden at de skal hive den store pengepung frem," siger hun.
Læs også:
I dette efterår er det 40 år siden, at det første danske IVF-barn blev født, og arbejdet med assisteret reproduktion har længe været en eftertragtet specialdisciplin for bioanalytikere. På...