Få indflydelse på dbio-Hovedstadens fremtid

Stil op til Regionsformand, Regionsnæstformand, Hovedbestyrelsesmedlem, Regionsbestyrelsesmedlem og kongresdelegeret.

Nyhed

2021 er valg år i dbio-Hovedstaden, alle er på valg.

Hvis du er interesseret i flere poster, skal du stille op til dem alle enkeltvist.

Læs mere om alle valg: 

Regionsformand og Regionsnæstformand

Der skal vælges én af hver, og valget sker ved elektronisk afstemning, hvis der melder sig flere kandidater til stillingerne. Hvis der kun melder sig én kandidat til hver stilling, er de automatisk valgt.

Et evt. valg afholder i perioden 16/8 - 30/8 kl. 10, og der vil blive afholdt valgmøde i denne periode, hvilket annonceres på hjemmesiden.

Regionsformand er et fuldtidshverv og lønnen/honoraret fastsættes af dbio´s kongres.

Regionsbestyrelsen i dbio-Hovedstaden har besluttet at regionsnæstformanden som udgangspunkt er fuldtidsfrikøbt, men der kan aftales deltidsfrikøb. Man får sin sædvanlige løn og får derudover et funktionstillæg/honorar der fastsættes af dbio´s kongres

Hvis du er interesseret i at stille op til Regionsformand og/eller næstformand, skal du melde dit kandidatur til kandidat@dbio.dk  senest torsdag d. 29. juli kl. 12. Du skal også medsende et kort oplæg om dig selv, gerne med billede (maks. 2400 tegn).

Det er dbio´s sekretariat der står for dette valg og hvis du vil vide mere, så kontakt organisatorisk chef Janus Pill Christensen på 52 10 02 76 eller jpc@dbio.dk.

Du kan læse mere i stillingsannoncen for Regionsformand og -næstformand: 

 

Hovedbestyrelse og Regionsbestyrelse

Regionsformanden er automatisk medlem af Hovedbestyrelsen, hvor dbio-Hovedstaden har 4 pladser, så der er 3 pladser på valg,

Hovedbestyrelsesmedlemmer er automatisk medlemmer af Regionsbestyrelsen, som er på 13 personer, så her er der 8 pladser på valg.

HOVEDBESTYRELSEN:

I Hovedbestyrelsen kommer du virkelig ind i dbio´s maskinrum og er med til at skabe politik. Her er flere mødedage end i regionsbestyrelsen og væsentlig mere baggrundsmateriale at tygge igennem. De samme frikøbsregler gælder, men ud over det ydes der her et funktionstillæg/honorar, der er fastlagt af dbio´s kongres.

REGIONSBESTYRELSEN:

Arbejdsopgaver: Du skal varetage medlemmernes interesser i stort og småt. Det gælder ikke bare de traditionelle fagforeningsområder omkring løn og overenskomster, men så sandelig også det faglige omkring uddannelse og arbejdsopgaver. 

Tidsforbrug: Der holdes Regionsbestyrelsesmøder ca. 6 gange om året; som regel heldagsmøder. Det ene er et 2-dages møde, der holdes med overnatning.  Ud over dette er der også møder i underudvalg og deltagelse i samt planlægning og gennemførelse af medlemsarrangementer.

Det er ulønnet at sidde i bestyrelsen, men der kan kompenseres for tabt arbejdsfortjeneste og eventuelle transportudgifter efter gældende regler.

Hvem er du: Du behøver ikke ”at have en kasket på” for at stille op til regionsbestyrelsen; du skal bare være såkaldt aktivt medlem af dbio. Vi håber, at sammensætningen i vores bestyrelse kan afspejle stillingskategorier, specialer, geografi og interesser, for dbio er jo fagets forening. 

 

Hvis du er interesseret i at stille op til Hovedbestyrelsen og/eller Regionsbestyrelsen, skal du melde dit kandidatur til dbio-hovedstaden@dbio.dk senest 29.7.2021 kl. 12.00. Du skal også medsende et kort oplæg om dig selv, gerne med billede (maks. 1200 tegn). 

Både oplæg og billede kommer på hjemmesiden og lægges i generalforsamlingsrummet, som benyttes til afstemningerne på generalforsamlingen.

Hvis der er flere kandidater end der skal bruges til Hovedbestyrelsen og/eller Regionsbestyrelsen sker valget på generalforsamlingen.

Hvis der ved fristens udløb er færre kandidater end der skal bruges, vil der være supplerende opstilling og valg på generalforsamlingen.

Du kan læse mere i stillingsannoncen for Hovedbestyrelse og Regionsbestyrelse: 

 

Kongresdelegeret

Regionsbestyrelsen er automatisk kongresdelegerede, hvor dbio-Hovedstaden har 31 pladser, altså er der 18 pladser tilbage, som skal besættes på generalforsamlingen. Både opstillingen og valget sker på generalforsamlingen, dog kan man stille op via en fuldmagt, som sendes til  dbio-hovedstaden@dbio.dk senest d. 9/9 kl. 12.

Kongressen er dbios øverste myndighed, og som delegeret kan du fremsætte forslag til behandling på kongressen om alt fra kontingentforhold, dbios struktur og til faglige strategier.

Som forberedelse til kongressen afholder Regionsbestyrelsen 2 fyraftensmøder med de delegerede d. 23/9 og d. 16/11 kl. 16:30-ca. 20:00.

Læs mere i stillingsannoncen for kongresdelegeret: 

 

Valgbare og stemmeberettigede er alle aktive medlemmer i dbio-Hovedstaden.

 

Vigtige datoer:

Deadline for opstilling 29/7 2021 kl. 12:00

Eventuelle valgmøder for Regionsformand og næstformand annonceres senere

Urafstemning starter 16/8 og slutter 30/8.2021 kl. 10.

Generalforsamling 9/9 2021

Delegeretmøde 23/9 og 16/11 2021

Kongres i Horsens 23-24/11 2021

Særligt benyttede sider på dbio.dk