Debatmøde om sammenlægning af FTF og LO

Skal Hovedorganisationerne lægges sammen? Det debatteres for øjeblikket i FTF og LO. Du kan være med i debatten.

dbio-Syddanmark
FTF1

aaaaaaaaaaaDeltag i mødet den 14/9, hvor formand for FTF, Bente Sorgenfrey vil orientere om og lægge op til debat om samarbejdet mellem FTF og LO - og det videre arbejde:

En ny hovedorganisation?

FTF og LO har op til de to hovedorganisationers kongresser i efteråret 2015 udarbejdet en fælles anbefaling om, at kongresserne skal give mandat til at afklare, om der kan skabes et konkret grundlag for en ny hovedorganisation. Det er sket som led i det såkaldte 2020-projekt.

På FTF’s kongres i november 2015 vil der derfor være et forslag om at arbejde videre med at afklare grundlaget for en ny hovedorganisation. Formålet med mødet er, at vi op til FTF's kongres får en bred og grundig debat om 2020-projektets fremtid.

Skal FTF fortsætte som en selvstændig organisation med det tættest mulige samarbejde med LO? - eller ...
Skal vi afsøge mulighederne for at blive enige med LO om et politisk, organisatorisk og økonomisk grundlag for etablering af en ny hovedorganisation.

På mødet vil Bente Sorgenfrey også orientere om andre aktuelle emner, bl.a. arbejdet i Dagpengekommissionen.

Debatmødet ligger under arrangementer her på siden.

Du kan tilmelde dig via invitationen, som du kan downloade herunder.

Hent invitationen her Debatmøde FTF

Af Dinah Sloth Andersen, webredaktør 

Særligt benyttede sider på dbio.dk