dbio-Syddanmark med FTF på det fynske folkemøde 2015

FTF Region Syddanmark havde inviteret sundhedspolitikere til debat på det fynske folkemøde. lørdag den 6. juni. Det foregik i Fyens Stiftstidendes Mediehus i Odense, Banegårdspladsen i Odense.

dbio-Syddanmark

​I løbet af foråret havde regionsbestyrelsen i FTF, med John Christinasen i spidsen, forberedt deltagelse i det fynske folkemøde i Odense. Vi vidste kun at det ville blive afholdt 2. lørdag i valgkampen, men fik alligevel forberedt en event.

Jeg, regionsformand Hanne Nielsen Bonde deltog på dbio-Syddanmarks vegne.

Vi fik en ”bod” på pladsen og mulighed for at være værter ved et af de mange debatarrangementer, der var på dagen.

Debatten gik under overskriften
'Hvordan sikrer vi kvaliteten i velfærden med fokus på sundhedsområdet?'.

folkemøde-2015-1

Betina Stick (DF), Annette Vilhelmsen (SF), Anne Katrine Melvig (V) og Julie Skovsby (S) diskuterede og svarede på spørgsmål under ledelse af John Christiansen.

Heldigvis var der fynboer, der valgte at deltage og vi havde en god debat i de  40min., vi havde fået tildelt.

 Anette Vilhelmsen gav bl.a. udtryk for at hun meget gerne ville tale om personalets muligheder og arbejdsmiljø i det pressede sundhedsvæsen.

På pladsen udenfor kom vi i snak med forbipasserende fynboer, både kendte og ukendte. Jeg fik bl.a. en god sank om bioanalytikernes kompetencer med Karsten Hønge, SF og på det tidspunkt medlem af regionsrådet i Syddanmark, Abir AL-kalemji, folketingskandidat for de Radikale, og Claus Houden, Venstre, folketingskandidat og byrådsmedlem i Odense.
Sidstnævnte har jeg en aftale med om, at vi skal mødes efter sommer og snakke sammen om bioanalytikerkompetencer, og deres berettigelse i primærsektoren.

Det var et par rigtig gode timer og jeg kan da kun opfordre til at deltage næste gang. Det plejer at foregå en gang om året og annonceres i Fyens Stiftstidende.

folkemøde-2015-3

FTF's "bod"
folkemøde-2015-2

John Christiansen på vej til sundhedsdebatten

 Af Hanne Nielsen Bonde, regionsformand

Særligt benyttede sider på dbio.dk