Charlottes dbiokage: Her er opskriften

Her får du opskriften på Charlottes bioanalytikerkage. Husk at du kan være med i dbio’s egen bagedyst og vinde en luksus spaoplevelse for 2.

Nyhed
charlotteskage_web

Juleferien er tid til god mad og søde sager. Måske er det tid til at lave din egen dbiokage?

dbios bagedyst er i gang, opgaven er at inddrage kampagnen ”Brug os. Vi stikker ikke” i en kage, som du kan dele med familie og venner i juletiden.

Vi har fået Charlotte Holm Brodersen, der er bioanalytiker og kendt fra Den Store Bagedyst, til at give hendes bud. Opskriften får du her.

Charlottes 'Brug os. Vi stikker ikke' kage 


Der er 4 elementer i denne kage hvor 3 af tingene kan laves dagen før: Chokoladecremen, krydderkagen og glazen der i så fald bare skal smeltes over vandbad og køles ned igen.

Chokolade Creme:

100 g. Mørk chokolade
50 g. Nougat
2 dl. Fløde

  • Smelt chokolade og nougat i et vandbad
  • Varm fløden op til 60 grader og piskes gradvist ned i chokoladen til der opstår en emulsion og cremen bliver blank og glat.
  • Sættes på køl i min. 3 timer, gerne natten over.

Krydderkage:

150 g mel
1 tsk. Stødt ingefær
1 tsk. Kanel
¼ tsk. Nelliker
¼  tsk muskat
1/2 tsk. Kardemomme
1 tsk. Bagepulver
50 g. Sukker
40 g. Brun farin
100 g. Smør
2 æg
1 tsk. Vaniljesukker
1 1/2 dl. Mælk
50 g. Hakket valnødder eller pecannødder

  • Tænd ovnen på 175 grader, og spray/pensel formen med fedtstof
  • Mix alle de tørre ingredienser godt sammen i en skål
  • I en røremaskine (el. En anden skål) piskes smørret luftig med sukkeret og brunfarin (3-4 min.)
  • Æggene piskes i ét af gangen og brug god tid på at piske mellem æggene så det ikke skiller for meget (kan sagtens reddes hvis det gør).
  • Skru ned for hastigheden og tilsæt skiftevis melblandingen, nødderne og mælken og stop så snart dejen er ensartet. Vi ønsker nemlig ikke at der bliver pisket gluten i dejen.
  • Hæld dejen i formen ¾ op og bag i ca. 55 min. Midterst i ovnen. Hvis der er for meget dej kan den fryses eller bages i en mindre form og derved smage på herlighederne før servering.    
  • Stik med eksempelvis en strikkepind for at se om kagen er færdig. Hvis dejen ikke hænger ved at den good to go.
  • Lad kagen hvile i formen i 5 min. Og vend den derefter forsigtigt ud på en rist hvor den skal køle helt af.

Pære mousse:
5 blade husblas
300 ml. Pærejuice
150 g. Hvid chokolade
5 dl. Fløde
1 stang vanilje

  • Opblød husblasen i 1 l. Koldt vand i 10 min.
  • Smelt chokoladen over vandbad
  • Varm pærejuicen op til ca. 60 grader og smelt husblasen deri.
  • Pisk lidt efter lidt juicen i chokoladen med en gaffel fra centrum så der opstår en emulsion.
  • Lad massen køle godt af men stadig flydende.
  • Pisk fløden stiv og vend først en lille smule i chokolademassen til den er ensartet, og derefter vendes alt chokolademassen i fløden forsigtigt.
  • Fyld formen med moussen og kom kagen ned i så der er mousse i et jævnt lag rundt om kagen.
  • Sæt den på frys mens chokolade cremen piskes luftig og hældes i krydderkagen så den bliver kernen af kagen.
  • Frys den i min. 2 timer, gerne til dagen efter.

Glaze:

100 g fløde
160 g sukker
170 g glukose sirup
70 g  kold vand
10 g gelatine pulver

  • Pisk gelatin pulveret i vandet og lad det stå i 5 min. til det bliver en grød.
  • Kog sukker med fløde op og tag af varmen
  • Rør (pisk ikke da der kommer luft i) glukose siruppen i.
  • Rør den ønskede farve i og sæt på køl indtil den er 27 grader.
  • Hæld glazen på den frosne kage og lad den dryppe af. Dette er et svært trin og kan tit gå galt. Det er afgørende at glazen ER tyk ”kold” nok men også at kagen er så kold som muligt.
  • Pynt kagen som du ønsker.

Bag en kage og vind en luksus spa-oplevelse for 2.

  1. Bag dit bud på en bioanalytikerkage, hvor du inddrager sloganet ”Brug os. Vi stikker ikke”.
  2. Tag et billede og læg det på Instagram med tagget: #vistikkerikke #bioanalytiker
  3. Del kagen med familie, venner eller kollegaer.
  4. Kryds fingre – Måske er det dig, der vinder en luksus spaoplevelse for 2.

Deadline for at lægge billeder på Instagram og deltage i konkurrencen er d. 12. januar 2015.

Vinderen offentliggøres i fagbladet, på dbio.dk og Facebook d. 24. februar 2015.

  1. Bag dit bud på en bioanalytikerkage, hvor du inddrager sloganet ”Brug os. Vi stikker ikke”.
  2. Tag et billede og læg det på Instagram med tagget: #vistikkerikke #bioanalytiker
  3. Del kagen med familie, venner eller kollegaer.
  4. Kryds fingre – Måske er det dig, der vinder en luksus spaoplevelse for 2.

Deadline for at lægge billeder på Instagram og deltage i konkurrencen er d. 12. januar 2015.

Vinderen offentliggøres i fagbladet, på dbio.dk og Facebook d. 24. februar 2015.

Særligt benyttede sider på dbio.dk