Cerebrospinalvæske - Hvordan, hvornår og hvorfor?

36 medlemmer var mødt op til årets første medlemsarrangement i region Nordjylland.

Af Rikke Skall, webredaktør

billede1
billede2

 


Eftermiddagens emne var cerebrospinalvæske. Hvordan tages den og hvad bruger lægerne den til.

billede4

Til at fortælle om det, havde kursusudvalget inviteret læge Søren Due Andersen og sygeplejerske Helle Vibeke Krogh.

Begge ansat på Neurologisk afdeling på Aalborg Universitetshospital.

 Det var to super dygtige og meget kompetente foredragsholdere.

billede8

 

Søren startede med at fortælle hvordan cerebrospinalvæsken bliver dannet i ventrikelsystemet i hjernen, i det der hedder ”Choroid plexus”.

billede10

Vi hørte også om Cerobrospinalvæskens dynamik.

Under normale fysiologiske forhold er balance mellem dannelse og absorption af væske.

 Der er et samlet volumen på ca. 150 ml og der sker en udskiftning 3-5 gange i døgnet.

Der er et konstant intraventrikulært tryk på mellem 70-200 mmH2O.

Hvis man får et forhøjet intrakranielt tryk kan det skyldes en ubalance i dannelsen og absorptionen af cerebrospinalis, en rumopfyldende proces eller ødem.

Symptomerne derpå kan være hovedpine, opkastninger, konfusion, synsforstyrelser eller bevidsthedssvækkelse.

På Neurologisk afdeling foretages der årligt ca. 750 elektive lumbalpunkturer årligt og omkring 250 akutte.
Indikationen for en lumbalpunktur er hvis man mistænker sygdomme som afspejles i Cerobrospinalvæsken.

De mest almindelige undersøgelser af lumbalpunkturen foretages på Klinisk Biokemisk afdeling.

billede9

Sygeplejerske Helle giver en gennemgang af den praktiske udførsel af en lumbalpunktur.

Det er både lejring og placering af patient, samt hvilke nåle der anvendes hvornår.

billede3
billede5

Ved hjælp af den medbragte ”patient”, som bruges til den praktiske oplæring af afdelingens personale, ser vi hvordan Helle vil gøre det i en rigtig situation.

billede6
billede7

I pausen får vi som tilhører også mulighed for selv at prøve sig frem.

Efter en kort pause giver Søren eksempler på lumbalpunturens betydning i den kliniske diagnostik.

Han har 3 cases med, hvor cerobrospinalvæsken fik en afgørende betydning i diagnosticering af de pågældende patienter.

Det var meget interessant at høre, hvordan de forskellige resultater af cerobrospinalvæsken sammen med observation og samtale med patienten er med til at stille de rigtige diagnoser og dermed give patienten den rigtige behandling.

Efter det super interessante foredrag takkede Anne Marie Vestergaard på kursusudvalgets og medemmernes vegne Lena Mortensen, der efter næsten 20 år har valgt at trække sig fra udvalget.

Som tak fik Lena blomster og en gave.

Som nyt udvalgsmedlem sagde vi alle velkommen til Jannie Kassow der træder ind i stedet for Lena.

Derefter var der hygge med god mad og drikke.

Kursusudvalget vil gerne takke alle de deltagende medlemmer for en hyggelig eftermiddag/aften og på gensyn d. 12 maj 2015 i Dronninglund hvor vi skal besøge fertilitetsklinikken.

Særligt benyttede sider på dbio.dk