Brev til Danske Regioner om pseudonymisering

Danske Bioanalytikere arbejder for, at ansatte i sundhedsvæsenet får mulighed for at anvende anden entydig identifikation end fornavn og efternavn i journaler og logning. Vi er meget tilfredse med, at lovgivningen nu understøtter den mulighed, og vi følger udmøntningen tæt.

Høringssvar og breve

Pseudonymisering på forkant

Nu er der meldt en løsning ud fra Danske Regioner, og det er positivt, at I også vil sikre, at medarbejdere kan føle sig mere trygge.

I jeres nyhed den 17. oktober skriver I, at med det nye system ”vil patienter, der udviser truende, chikanerende eller voldelig adfærd, ikke kunne få adgang til navne på medarbejdere, der har behandlet patienterne eller læst i deres journal.”

Vi anbefaler, at pseudonymisering kan ske på forkant på medarbejderens initiativ – og ikke først når skaden ér sket. Man kan ikke vide på forhånd, hvem der vil udvise truende, chikanerende eller voldelig adfærd.

Vi anbefaler derfor også, at muligheden for pseudonymisering ikke defineres for snævert. Der bør være mulighed for at tage individuelle hensyn. Vi har mange eksempler på, at vores medlemmer opsøges af patienter på sociale medier - f.eks. med tilbud om dates eller lovning på bank – og begge dele opleves som grænseoverskridende.

Det er ikke nok at kigge på arbejdspladsens fysiske indretning for at forebygge trusler, chikane og vold – i en digital verden ophæves grænserne mellem arbejde og fritid, og de ansatte i sundhedsvæsenet bør have bedre mulighed for at skærme sig imod uønsket og til tider ubehagelig kontakt.

Kontakt

Forretningsudvalget
Næstformand
4422 3230
2633 1483

Særligt benyttede sider på dbio.dk