Bioetiker advarer om fristelsen til ”bare at se en arm, der skal en nål i”
Tempoet og de økonomiske rammer i sundhedsvæsnet udfordrer etikken for bioanalytikere og andre medarbejdere på hospitalerne, mener bioetiker Mickey Gjerris.
Etik for bioanalytikere er et emne, som optager bioetiker Mickey Gjerris, faktisk har han i periode arbejdet som etisk konsulent for Danske Bioanalytikere. I dag er han lektor i bioetik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Foto: Thomas Degner
”Der er en fristelse til bare at se patienten, som en arm, der skal en nål ind i. Eller et prøvemateriale, man skal analysere - og dermed ikke få øje på det menneske, der er bagved,” siger bioetiker Mickey Gjerris og fortsætter:
”Det kan i virkeligheden også være en slags forsvarsmekanisme, for man ved et eller andet sted godt, at jeg ikke har tid til at tage mig ordentligt af mennesket foran mig, men hvis jeg reducerer det til en arm eller et glas med blod i, så kan jeg nå det.”
Etik for bioanalytikere er et emne, som optager bioetiker Mickey Gjerris, faktisk har han i periode arbejdet som etisk konsulent for Danske Bioanalytikere. I dag er han lektor i bioetik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Rammerne udfordrer etikken
Mickey Gjerris mener, at der bliver talt meget om etik i sundhedsvæsnet, men at rammerne for arbejdet i praksis ikke gør det muligt at indtænke etik i hverdagen.
”Bioanalytikere har ligesom alle andre i sundhedsvæsnet for meget at lave. Så de skal løbe fra det ene til det andet, men det er ikke patientens skyld. Der står man med en udfordring i det konkrete møde med patienten og i at hjælpe patienten til at føle sig tryg i situationen,” siger Mickey Gjerris.
”Der synes stadig at være en forventning fra dem, der bestemmer økonomien, i sidste ende politikerne, om at man kan da godt løbe lidt hurtigere, vi kan bare effektivisere, og det skal nok gå.”
En del af håndværket i at være en god bioanalytiker er at give det menneske, man er sammen med en følelse af, at man dels er sammen med et kompetent menneske, der ved hvad det laver.
At være en god bioanalytiker
”En del af håndværket i at være en god bioanalytiker er at give det menneske, man er sammen med en følelse af, at man dels er sammen med et kompetent menneske, der ved hvad det laver. Dels at det er et opmærksomt menneske, man sidder sammen med og ikke bare en arm, og f.eks. der falder der et par ord, som gør at man føler, at man bliver set,” forklarer Mickey Gjerris, når han ser på bioanalytikeren i prøvetagningssituationen.
Mange bioanalytikere har ikke direkte patientkontakt, men det ændrer ikke på, at man skal agere etisk, for etik er ikke noget man siger, men noget man gør, forklarer bioetiker Mickey Gjerris.
”Når man sidder og analyserer, så har man ikke med patienter at gøre, så er der ingen mennesker kan man sige, men det er der jo stadigvæk, nu er det bare i form af deres kropsmateriale. Og det skal man omgås, så det er til gavn for patienten, og man skal gøre ens arbejde godt, så man får de rigtige prøvesvar. Samtidig skal man passe på patienternes data og overholde de gældende sikkerhedsprocedurer.”
