Bioanalytikerformand: Diagnostikken er afgørende for at indfri anbefalinger fra Sundhedsstrukturkommissionen
Så landede rapporten fra Sundhedsstrukturkommissionen endelig. Intet mindre end 600 siders analyse, anbefalinger og forslag til en ny struktur for sundhedsvæsenet. ”Vi har endnu ikke været alle sider igennem, men der er gode takter. Særligt er jeg glad for kommissionens fokus på, at sygehusene skal vende hovedet ud mod det nære sundhedsvæsen. Det er vi flere, der har arbejdet på og med i flere år indenfor diagnostikken”, udtaler bioanalytikerformand, Martina Jürs.
Sundhedsstrukturkommissionen præsenterede tirsdag d. 11. juni seks tværgående anbefalinger og tre modeller for en ny struktur i sundhedsvæsenet. Læs eventuelt mere her: Sundhedsstrukturkommissionens rapport. Kommissionen blev nedsat af regeringen med formål om at komme med forslag til løsninger, der skal sikre et forebyggende og sammenhængende sundhedsvæsen med mere lighed og som er nært og bæredygtigt. Baggrunden er et presset sundhedsvæsen, hvor demografiske forandringer betyder, at stadig flere borgere får behov for pleje og behandling, mens der er mangel på medarbejdere og rekrutteringsudfordringer i sundhedsvæsenet.
Kommissionen har generelt fokus på at forbedre sammenhæng, kvalitet og ressourceudnyttelse i patientforløb ved at styrke det nære sundhedsvæsen. Derudover har kommissionen tre pejlemærker for udviklingen af sundhedsvæsenet:
- Sundhed for de mange
- Lige adgang til sundhed
- Differentierede indsatser.
Martina Jürs, formand i Danske Bioanalytikere, har set frem til kommissionens rapport og vil følge debatten om en kommende sundhedsreform tæt.
”Vi ved jo ikke, hvad regeringen spiller ud med af forslag til en ny struktur for sundhedsvæsenet. Men jeg håber virkelig, at man politisk tør at tage fat og gøre noget ved den manglende sammenhæng og uensartede kvalitet, der er på tværs af sundhedsvæsenet. Det er nogle interessante anbefalinger, der kommer fra kommissionen.” Siger Martina Jürs.
”Som bioanalytikere ved vi, at patienter og pårørende har brug for sikker diagnostik, der er til at stole på, så man ikke risikere en unødig indlæggelse eller yderlige unødvendige prøver. Sikker diagnostik er nødvendig uafhængig af, om den foregår på et sygehus eller som en del af det nære sundhedsvæsen. Diagnostikken er et vigtigt grundlag for behandling og opfølgning på ens sygdom.” Siger hun.
Model 1 og 2 indebærer en større samling af ansvaret for opgaver indenfor sundheds-og ældreområdet under én myndighed. Det er opgaver, hvor ansvaret i dag er fordelt på regioner og kommuner. I model 1 er det politiske ansvar forankret decentralt med etablering af sundheds- og omsorgsregioner, der ledes af regionsråd med direkte valgt politisk ledelse. I model 2 ligger det politiske ansvar på det nationale niveau, og der er i den model ingen decentral politisk ledelse af sundhedsvæsenet.
I model 3 fastholdes et decentralt politisk ansvar for sundhedsvæsenet med en mindre – eller ingen – samling af de opgaver indenfor sundheds- og ældreområdet, som i dag er henholdsvis kommunernes og regionernes ansvar. Derudover indebærer modellen ændringer i regionernes politiske styreform, tiltag til at udbygge det primære sundhedsvæsen og styrkede krav til den kommunale opgavevaretagelse på sundhedsområdet.
Sygehuse skal vende hovedet ud mod det nære sundhedsvæsen
Jesper Fisker, formand for Sundhedsstrukturkommissionen, lagde i sin præsentation af rapporten vægt på, at man fra sygehusene skal vende hovedet ud af mod det nære sundhedsvæsen. Langt flere sundhedstilbud skal flyttes ud og der skal være mere hjemmebehandling, hvilket medarbejdere fra sygehuse skal understøtte.
”Jeg er helt enig i, at det er godt for patienter at mere behandling og opfølgning rykkes tæt på og kan foregå i egne hjem. Her er det så bare helt afgørende, at diagnostikken tænkes ind fra start og ikke mindst kvalitetssikringen af den. Det er det som vi i vores input til strukturkommissionen har kaldt kædeansvar for sikker diagnostik, hvor bioanalytikere på sygehusene skal sikre, at diagnostikken også er sikker i det nære. Hjemmebehandling fungerer kun sikkert og effektivt, når der samtidig er diagnostik af høj kvalitet i hjemmet. Og flere steder vender bioanalytikere allerede hovederne ud mod det nære og understøtter, at diagnostikken kan fungere sikkert i det nære. Men det er desværre ikke alle steder. Vi har derfor behov for, at sikker diagnostikanerkendes som en af nøglerne til at få mere behandling tæt på patienten til at lykkes.” Siger Martina Jürs.
Arbejdsmiljøet skal sikres under store omstillinger
I kommissionens rapport er der også et særligt fokus på, at det kræver ressourcer at få implementeret en sundhedsreform og at det skal understøttes derude, hvor forandringerne sker. Det glæder Martina Jürs, at de har fokus på det behov.
”Det er godt set med behov for ressourcer til ordentlig implementering af sundhedsreformen. Det bliver en stor omstilling for sundhedspersonalet. Kæden er ikke stærkere end det svageste led, så der skal sikres et godt arbejdsmiljø for bioanalytikere og andre faggrupper i en så stor omstilling. Ellers risikerer vi, at der er bioanalytikere og andre sundhedspersoner, som søger væk fra det offentlige sundhedsvæsen. Og uden kompetente medarbejdere får vi ikke et bedre sundhedsvæsen” Siger hun.
Danske Bioanalytikere har fået kommissionens rapport i høring og afgiver høringssvar d. 6. august 2024 og følger derefter de politiske udspil og forhandlinger tæt.
Danske Bioanalytikere har også sendt input til Sundhedsstrukturkommissionen, hvilket kan læses her: Let adgang til sikker diagnostik
