Bioanalytikere i pressen: ”Vi skal også på listen”

Flere bioanalytikere har været i Ekstra Bladet og TV-Avisen og sat ord på deres frustration over ikke at være med på regeringens liste over faggrupper, der kan se frem til et lønløft i trepartsforhandlingerne. ”Der bliver glemt nogle, der har præcis de samme kriterier, som regeringen melder ud,” siger Nickoline Rye Vestergaard til DR.

Nyhed
Skrevet af
Niels C. Jensen, digital redaktør og journalist, opdateret 25/9 med nye afsnit
Bioanalytiker i TVA

”Det er ikke fordi, jeg ikke synes, de nævnte faggrupper ikke skal have et lønløft, det skal de, men der bliver glemt nogle, der har præcis de samme kriterier, som regeringen melder ud,” siger Nickoline Rye Vestergaard til DR.

”Rekrutteringsproblemer, skæve arbejdstider, patientkontakt. Hvis jeg sidder og tager blodprøver hele dagen, så har jeg mellem 30-60 patientkontakter hver dag. Og samtidig er jeg i laboratoriet og skal sikre, at de her svar kommer ud, så patienterne får de svar, de skal bruge, siger Nickoline Rye Vestergaard, der er bioanalytiker og tillidsrepræsentant på Aarhus Universitetshospital til TV-Avisen og fortsætter:

”Det er ikke fordi, jeg ikke synes, de nævnte faggrupper ikke skal have et lønløft, det skal de, men der bliver glemt nogle, der har præcis de samme kriterier, som regeringen melder ud,” siger Nickoline Rye Vestergaard til DR Nyheder.

Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne video-leverandør.

Se hele indslaget i TV-avisen, starter 7:11.

”Det er en ommer”

I Ekstra Bladet pointerer bioanalytiker Christina Arnskov Andersen ligeledes, at bioanalytikergruppen er ramt af nogle af de samme problemer som f.eks. sygeplejersker og sosu’er.

”Hvis man reelt er interesseret i rekrutteringsproblemer og sundhedsvæsenets sammenhængskraft, så bliver de om noget sted nødt til at kigge hen mod os bioanalytikere, siger hun med henvisning til, at mere end hver femte bioanalytikerstilling ikke bliver besat af en bioanalytiker, og at man i perioden fra 2005-2021 har set en stigning på 61 procent i antallet af kollegaer, der søger fra den offentlige til den private sektor,” siger Christina Arnskov Andersen til Ekstra Bladet.

Christina Arnskov Andersen understreger overfor Ekstra Bladet, at det ikke er, fordi hun ikke under 'hverken sygeplejersker, fængselsansatte, pædagoger eller sosu-assistenter et lønløft'.

”Jeg mener bare, at det er påfaldende, at det i udgangspunktet er de store faggrupper, der tilgodeses. Det er jo åbenlyst der, regeringen får 'bang for the buck' i forhold til, at man på den måde henvender sig til flest vælgere og dermed får flest stemmer. Jeg synes simpelthen, det er en ommer.”

Bioanalytiker ved Regionshospitalet Viborg, Anders Sparvath Christensen, står også frem i Ekstra Bladet med sin kritik af regeringens udspil.

”Jeg er helt med på, at vi alle fortjener en bid af lagkagen i sundhedsvæsenet, men jeg synes, det er vores tur til at blive tilgodeset,” udtaler Anders Sparvath Christensen til Ekstra Bladet.

"Vi er totalt tabt på gulvet"

Bioanalytiker Nickoline Rye Vestergaard stillede også i Debatten på DR2 torsdag d. 21. september. Her sagde hun blandt andet:

“Nej, bioanalytikere føler sig ikke bestemt ikke set. Vi er en mindre faggruppe end f.eks. pædagoger og andre, der er blevet fremhævet. Vi er totalt tabt på gulvet i det her. Vi har også skæve arbejdstider, vi har også rekrutteringsproblemer i stor stil, vi har også et kæmpe lønefterslæb ligesom pædagogerne har, men vi er ikke nævnt nogen som helst steder. Jeg kan overhovedet ikke se sammenhængen i det, det kan jeg virkelig ikke.”

Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne video-leverandør.

Se Debatten på dr.dk, start 40:16

"Vi opfylder kravene"

Mandag d. 25. september var Nikoline Rye Vestergaard igen på skærmen for at give stemme til bioanalytikerne.

"Der er præcis lige så meget brug for os i sundhedsvæsnet. Der vil ikke kunne stilles diagnoser eller laves behandlingsplaner, hvis det ikke var for bioanalytikere," siger Nickoline Rye Vestergaard til DR Nyheder. Hun mener, at bioanalytikerne opfylder de krav, som regeringen har opstillet for at være en del af trepartsforhandlingerne.

Læs også:

Særligt benyttede sider på dbio.dk