Beretning fra konference om 'Kompetencebehov inden for life science'

Regionsformand Lotte Christensen deltog fredag d. 2/9 i en spændende konference om 'Kompetencebehov inden for life science', og her fortæller hun, om det hun tog med hjem derfra.

Nyhed
Skrevet af
Lotte Christensen
Konference om kompetencebehov

Bioanalytikere skal bidrage til udviklingen af sundhedsteknologi og produkter i Life Science industrien - og det skal ske i et samarbejde mellem det offentlige og private område - og sammen med andre sundhedsprofessioner.

Det var det jeg tog med mig hjem som et opmærksomhedspunkt fra en spændende konference om “Kompetencebehov inden for life science”.

Der var repræsentanter for private firmaer, uddannelsesinstitutioner, lønmodtagerorganisationer og beslutningstagere som drøftede udviklingsmuligheder og behovet for partnerskabsaftaler mellem det private og offentlige.

Særligt interessant var det at være med i sessionen “Er der nok fokus på anvendelseskompetencer i sundhedsvæsenet”.

Her var dbio’s formand Martina Jürs medarrangør af sessionen.

En af oplægsholderne var Lene Ørnstrup, centervicedirektør i Diagnostisk center, Rigshospitalet. Hun fortalte blandt andet om projekterne “kompetenceudvikling for bioanalytikere” samt “Kompetence Akademi - partnerskab mellem Roche Diagnostics og Rigshospitalet”.

I dag er 24% med en bioanalytikerbaggrund ansat i det private - det er på privathospitaler herunder fertilitetsklinikker, lægepraksis, medicinalindustrien samt inden for forskning og udvikling i private virksomheder.

Inden for Life Science industrien udgør bioanalytikere 9% af de ansatte med en MVU (mellemlang videregående uddannelse).

Der er udsigt til stort vækstpotentiale inden for Life Science så vigtigt at være med på vognen.

Særligt benyttede sider på dbio.dk