Arbejdsgiver skal også forebygge vold og trusler i fritiden

Af Arbejdsmiljørepræsentant Katja Wienmann Bramm

Ændring af arbejdsmiljøloven – arbejdsgiver skal forebygge vold og trusler mod ansatte i fritiden.

Hvert år bliver ca. 160.000 ansatte udsat for vold, og 245.000 udsættes for trusler. Og som noget nyt rammes flere og flere ansatte af chikane på nettet. Ansatte, der dagligt er i direkte kontakt med borgere, som fx bioanalytikere, sygeplejersker og læger, risikerer i særlig høj grad at blive lagt for had på sociale medier af utilfredse borgere, pårørende og patienter.

Regeringen har vedtaget ændring af arbejdsmiljøloven pr. 1. februar 2015.

Ændringen omhandler, at arbejdsgiver bliver gjort ansvarlig overfor at forebygge vold og trusler mod deres ansatte i fritiden på grund af deres arbejde.

Arbejdsgiveren får pligt til at risikovurdere, forebygge og lave retningslinjer for, hvordan vold, trusler og chikane i fritiden undgås, samt håndteres efterfølgende, når skaden er sket. Det skal ske i samarbejde med medarbejderrepræsentanterne, fx i forbindelse med arbejdspladsvurderingen (APV) samt i MED-udvalg, arbejdsmiljøudvalg mv., fastslås det i bemærkningerne til lovforslaget.

Forebyggende indsats kan eksempelvis bestå i, at ansatte ikke bærer efternavn på ID-kort. Retningslinjer kan være beskrivelse af, hvordan den ansatte skal håndtere det, hvis de bliver kontaktet eller opsøgt i hjemmet.

Desuden bliver det også arbejdsgiverens ansvar at følge op, hvis skaden er sket, også selv om det er i fritiden. Arbejdsgiveren får pligt til at lave opfølgning på vold og trusler uden for arbejdstiden, eksempelvis med politianmeldelse, registrering af tilløb til arbejdsskade eller arbejdsskade, planlægning af den skadelidtes arbejde og planlægning af medarbejderens tilbagevenden efter eventuel sygemelding, samt revision af den generelle forebyggelse på arbejdspladsen.

Hvad kommer det til at give Danske bioanalytikere af udfordringer?

Hvordan klæder vi vores repræsentanter på til at hjælpe lederne på vej til at lave optimal forebyggende tiltag, som reelt kan anvendes i praksis?

Lad os tage eksemplet med ID-kortet. Hvordan kan vi påvirke, at der ikke længere står den ansattes fulde navn? Er det et problem vi skal løfte i de lokale MED, eller er det en problematik, der skal gives videre til de enkelte virksomheds MED og har de reelt set mulighed for opnå nogle ændringer her? Regions MED er, hvor jeg ser problematikken skal løftes, hvis det skal løftes.

Men inden vi gør det, så synes jeg, at vi skal overveje, om vi vil acceptere at vi er ”nødt til” at søger anonymitet. På den ene side mener jeg, at vi blot passer vores arbejde, som alle andre, og at det ikke bør være nødvendigt at skjule, hvem man er af frygt for, at eventuelle patienter eller pårørende opsøger eller kontakter en privat.

På den anden side kan det måske være med til at skabe en tydeligere distance mellem arbejde og privatliv, så det ikke er muligt for pårørende og patienter at overskride denne grænse. Faktum er, at ansatte bliver opsøgt og kontaktet og hvilke tiltag skal vi lave for at nedsætte dette?

Hvordan takler man det, hvis telefonen ringer i ens privat hjem og det er en pårørende til en patient eller patienten selv? Hvor kan man få hurtig hjælp, når privatlivets fred bliver krænket? Tilbud om krisehjælp - har vi den på plads på arbejdspladserne osv.

Det bliver en helt ny vinkel på arbejdsmiljøarbejdet, og de overvejelser, som skal indgå forud for det forebyggende arbejde, kan være svære.

Jeg vil opfordre til, at vi sammen deler de erfaringer, vi har inden for dette område, så vi sammen kan hjælpes ad med at få de bedste værktøjer samlet i arbejdet imod vold og trusler.