Nyt magasin vil få lederne til at trives

Der er ikke samme fokus på ledernes trivsel som på medarbejdernes. Men lederens trivsel har afgørende betydning for medarbejderne og dermed også for kerneopgaven. Et nyt magasin fra Væksthus for Ledelse sætter fokus på, hvad der kan få ledere til at trives.

Nyhed
Skrevet af
Niels C. Jensen, digital redaktør og Charlotte Andreasen, konsulent
ledertrivsel - magasin

Trivsel – et magasin til ledere. En ny udgivelse til dig som leder i det offentlige fra Væksthus for Ledelse. Illustration: Lederweb.dk

Gode, velfungerende ledere, der trives, er en forudsætning for attraktive arbejdspladser. Men lederlivet er ikke altid en dans på roser – uagtet om man er direktør, chef eller leder. Og når ledere mistrives, berører det ikke kun lederen selv. Det smitter og kan få store konsekvenser for både lederen selv, opgaveløsningen og personaleomsætningen.

Trivsel for ledere
  • Mød blandt andet Hospitalsdirektør Anne Jastrup Okkels fra Herlev og Gentofte Hospital i artiklen "Hun tror på ordentlighed og tiltro"
  • Bliv klogere på arbejdsmiljø og stress i artiklen "Lederens trivsel påvirker social kapital"
  • Og hør 12 stemmer fortælle om, når deres leder har det godt i opslaget "Jeg kan mærke, min leder trives, når ..."

Derfor har Væksthus for Ledelse udgivet et magasin, der belyser ledertrivsel fra forskellige vinkler.

Væksthus for Ledelse er et partnerskab mellem KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet, dedikeret til at styrke lederskabet i kommuner og regioner.

Sådan trives vi i lederjobbet

Magasinet indeholder personlige beretninger fra både direktører, chefer og ledere om, hvad de gør for at trives i jobbet. Forskere og eksperter bidrager med deres synspunkter og råd om forskellige greb til at øge trivslen. I magasinet fortæller en række medarbejderne også om, hvordan de mærker, at deres leder trives.

Du kan downloade eller bestille publikationen gratis. Skal du bruge mere end 50 stk. er det en god ide at sende en mail på info@lederweb.dk.

Hent pdf-version

Bestil fysisk eksemplar

Særligt benyttede sider på dbio.dk