Prisen går til: “Kan vi tage en klar tale?”
Et ualmindeligt belastet arbejdsmiljø førte for tre år siden til et påbud fra Arbejdstilsynet. I dag er Patologiafdelingen på Rigshospitalet på vej tilbage til en atmosfære af tryghed og tillid mellem kolleger, ledelse og andre faggrupper. Et af de vigtige værktøjer har været kommunikationsguiden “Klar Tale”. Det arbejde får bioanalytiker og arbejdsmiljørepræsentant Camilla Borring Lentz nu Rigshospitalets årlige arbejdsmiljøpris for.
Færre negative konflikter, flere medarbejdere der roser hinanden og et klima, hvor man i højere grad får sagt til hinanden, hvad der ikke fungerer, så det ikke vokser til store konflikter. Det er nogle af resultaterne af den indsats, Camilla Borring Lentz har stået i spidsen for på Afdeling for Patologi. Foto: Thomas Søndergaard
Arbejdspresset var noget, der havde bygget op over lang tid. Arbejdsmiljørepræsentant Camilla Lentz havde kun været på sin post som AMiR på Patologiafdelingen på Rigshospitalet ca. et halvt år, da Arbejdstilsynet i oktober 2019 udstedte et påbud for for stor arbejdsmængde og tidspres i læge- og bioanalytikergruppen på afdelingen. Et presserende opdrag var dermed landet med et drøn på hendes bord.
I har bl.a. brugt kommunikationsguiden “Klar Tale”. Hvorfor?
“Vi søgte et redskab til at blive bedre til at kommunikere med hinanden i pressede situationer, både ved akut behov, og hvis vi havde brug for at sige noget til hinanden, som var svært. Det kræver mod at stille sig selv sårbar, når man ikke ved, hvordan en kollega reagerer, og derfor ikke kan kontrollere udfaldet. Men det har været en lang proces. En dårlig arbejdspladskultur er ikke noget, man bare ‘fikser’, og vi har været omkring flere forskellige tiltag. Efter påbuddet startede vi med at lave fokusgrupper og i alle faggrupper at spørge ind til, hvad de selv mente, at der var behov for. Den sammenfattende tilbagemelding var bl.a., at mine kolleger savnede en bedre kommunikation, både internt i deres grupper og på tværs af faggrupperne. Der var mistillid og miskommunikation. Derfor var det oplagt også at tage fat i ‘Klar Tale’, som jeg kendte fra dbio’s kurser.”
Artiklen er oprindeligt bragt i fagbladet nr. 9, 2021.
Den bringes her i lettere redigeret version i anledning af Rigshospitalets årlige arbejdsmiljøpris går til bioanalytiker og arbejdsmiljørepræsentant Camilla Borring Lentz.
Hvad er pointen med “Klar Tale”?
“Det giver nogle retningslinjer for, hvordan man kommunikerer på en ordentlig og respektfuld måde trin for trin. Jeg har kolleger, der hver dag kæmper som løver for at få arbejdet gjort. Og som i den proces – når der er for travlt, vi mangler medarbejdere, og i øvrigt havde vi begrænset plads, da vi byggede om – kan komme til at snerre ad hinanden og pege fingre. Når det bliver hverdagen, ryger den gode arbejdspladskultur, og der opstår mistillid og stress, og folk går hjem med ondt i maven. Decideret mobning kan også være et element, men det var ikke det mest fremherskende hos os. Det var mere en generel hård tone. Her er ‘Klar Tale’ et værktøj til at håndtere det på i situationen.”
Hvordan blev denne “Klar Tale”-metodik præsenteret for medarbejderne?
“Vi har indtil videre afholdt tre gange fem timers sessioner – på lørdage, men med løn – for bioanalytikerne. Det har været vigtigt for konceptet, at det har været baseret på frivillighed. På grund af mistillid startede vi med at skabe en psykologisk tryghed, hvor mine kolleger via konkrete øvelser begyndte at åbne op over for hinanden. I starten var det tydeligt, at der var kolleger, der godt kunne se idéen, mens nogle var neutrale og andre skeptiske. Men det var vigtigt, at vi satsede på en stor grad af medarbejderinvolvering.”
Hvem skal bruge “Klar Tale” i praksis?
“De enkelte medarbejdere kan gå til hinanden og bede om ‘lige at tage en klar tale’, hvis de mener, at den pågældende kollega har sagt eller gjort noget, som de fx er blevet såret eller stødt over. Så man kan få udredt, hvad der ligger til grund, og måske finde en løsning, så det ikke gentager sig. Det var nok også det, der gjorde, at der var blandede følelser over for værktøjet i begyndelsen. For det indebærer jo, at man blotter sig. Det skal man turde.”
Virker “Klar Tale” så?
“Vi er virkelig godt på vej. Jeg har oplevet, at stemningen omkring ‘Klar Tale’ for længst er vendt. Hvor vi i starten gik rundt med et ‘Klar Tale’-kort i brystlommen, så vi blev mindet om metoden, er det nu bare en måde, vi gerne kommunikerer på. Jeg er pavestolt over, at mine kolleger har taget dette kommunikationssprog til sig på så konstruktiv en måde. Man skal jo helst være på en arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejder kan sige: ‘Jeg er stolt af mit arbejde og det, vi fælles yder for patienterne. Jeg glæder mig til at møde op igen på mandag.’
