Bedre psykisk arbejdsmiljø med ekspertrådgivning. Helt gratis!

Få hjælp fra eksperter til at styrke det psykiske arbejdsmiljø på jeres arbejdsplads. Helt gratis! Fra d. 16. maj 2022 kan alle arbejdspladser i regionerne søge støtte. Tilbuddet kan rekvireres indtil 1. april 2024.

Nyhed
Skrevet af
Sanne Jensen, arbejdsmiljøkonsulent
Ekspertrådgivning forside af udbyderkatalog

Står I overfor forandringer, der præger det psykiske arbejdsmiljø eller har I udfordringer med fastholdelse af medarbejdere, så er der nu hjælp at hente, helt gratis.

Ekspertrådgivningen skræddersyer forløbene i tæt samarbejde med jer, så de matcher specifikke ønsker og behov på jeres arbejdsplads. 

Hvem er eksperterne?

Ekspertrådgivningen består af forskere fra Roskilde Universitet (RUC) og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) med indgående viden og erfaring fra arbejdet med psykisk arbejdsmiljø på de regionale arbejdsplads.

RUC's tilgang

RUC tilbyder arbejdspladserne  samarbejde om løsning af konkrete udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø. RUC understøtter de lokale parter f.eks. leder, TR og AMiR i anvendelsen af forskningsbaserede begreber, metoder og værktøjer i arbejdsmiljøarbejdet.

Målet er at ruste arbejdspladserne til at løse både nuværende og fremtidige udfordringer på arbejdspladsen.

NFA's tilgang

NFA tilrettelægger et forløb i tæt samarbejde med de lokale parter på arbejdspladsen f.eks. TR, AMiR og leder. I forløbet vil de lokale parter få viden og kompetencer til at arbejde systematisk og værktøjsbaseret med at løse konkrete udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø.

Temaerne

Tilbuddet fokuserer på fire temaer, der alle påvirker det psykiske arbejdsmiljø:

  • Forandringer på arbejdspladsen
  • Vold og krænkelser
  • Arbejdspladskultur og løsning af kerneopgaven
  • Introduktion og fastholdelse af medarbejdere
Ekspertrådgivning_udbyderkatalog
Pjece

Få hjælp fra Ekspertrådgivningen til at styrke det psykiske arbejdsmiljø på jeres arbejdsplads.

Baggrund 

Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet, som Danske Bioanalytikere er en del af, aftalte ved OK-21 at fortsætte tilbuddet om Ekspertrådgivning til et bedre psykisk arbejdsmiljø til regionale arbejdspladser. 

Kontakt

Organisatorisk afdeling
Konsulent
4422 3251
3173 1747

Særligt benyttede sider på dbio.dk