Strategier på arbejdsmiljøområdet

Danske bioanalytikere sætter fokus på og bidrager til at forbedre bioanalytikernes arbejdsmiljø

Politikpapir

dbio’s arbejdsmiljøarbejde omfatter:

  • Forebyggelse - ingen bioanalytiker skal blive skadet fysisk eller psykisk af deres arbejde

  • Handling - hvis skaden er sket, skal medlemmerne have hjælp
  • Oplysning - medlemmerne skal have adgang til ny viden om arbejdsmiljø
  • Påvirkning af lovgivning og regler - bioanalytikernes interesser skal varetages

Strategi:

Risici i arbejdet skal mindskes Bioanalytikerarbejde indebærer risici af kemisk,
fysisk og psykisk art. De væsentligste arbejdsmiljøproblemer her og nu er af psykisk og fysisk karakter. Øget arbejdstempo, besparelser og omstruktureringer medfører stress og lægger pres på det psykiske arbejdsmiljø. Samtidig medfører ensidigt gentaget arbejde belastninger på
bevægeapparatet.
Forebyggelse af dårligt psykisk og fysisk arbejdsmiljø er således en kerneopgave for dbio.

dbio vil:

  • Iværksætte en undersøgelse af bioanalytikernes arbejdsmiljø og lade undersøgelsens resultater indgå i dbio’s forebyggende arbejdsmiljøarbejde
  • Skabe bevidsthed om, at alle på arbejdspladsen har ansvar for det gode og udviklende arbejdsmiljø 
  • Have fokus på nano-materialer, ftalater og håndsprit.
  • Sikre at arbejdsmiljø indgår i det strategiske arbejde og den daglige drift ved at styrke AMiR og TR i strategisk tænkning
  • Understøtte AMIR og TR i at gå bevidst foran og vise det gode eksempel på
    arbejdspladsen.

Strategi:

Flere arbejdsskader skal anerkendes psykiske som fysiske Bioanalytikere rammes primært af sygdomme i det øvre bevægeapparat i form af
belastningssygdomme forårsaget af skader i det finmotoriske bevægeapparat. dbio vil arbejde på, at få anerkendt disse belastningssygdomme som arbejdsskader.
Danske bioanalytikeres fokus ligger på anmeldelse, behandling og anerkendelse af sygdomme opstået som følge af arbejdet.

dbio vil:

  • Sikre og intensivere information til medlemmerne om arbejdsskadeområdet, så medlemmerne er opmærksomme på, at der er hjælp at hente hos dbio
  • Vejlede og støtte medlemmer, der kontakter dbio med anmodning om hjælp til konkret sagsbehandling
  • Sikre størst mulig viden blandt vore repræsentanter om arbejdsskadeområdet, så medlemmerne let har adgang til råd, vejledning og hjælp * jvf. særlig strategi for arbejdsskader

Strategi:

dbio følger udviklingen på nanoområdet.

Nanomaterialer bruges i stigende grad i samfundet som på laboratorierne. Det er stadig ikke bevist, at alle nanomaterialer er uskadelige for den menneskelige organisme. dbio har derfor fokus på disse materialer og deres virkning i
arbejdsmiljøet. Overordnet set bør nanoområdet tilgås ud fra forsigtighedsprincippet.

dbio vil:

  • Anbefale, at der på laboratorierne afklares, hvilke nanomaterialer der er i hvilke produkter, da man ikke nødvendigvis kan stole på sikkerhedsdatabladet dette ved at laboratorierne stiller krav om ”fuld recept” ved indkøb via indkøbscentraler eller eksterne leverandører.

Strategier på arbejdsmiljøområdet 2

  • Anbefale, at laboratoriernes arbejdsmiljøansvarlige får opbygget deres kompetence til at vurdere de anvendte materialer og processer med ’nano-briller’, da reguleringen på området ikke er på plads.
  • Kortlægge forekomsten af nanomaterialer på tre forskellige laboratorier for at få et mere faktuelt grundlag at arbejde ud fra.
  • Lægge pres på relevante myndigheder så der bliver øget gennemsigtighed på

Strategi:

Medlemmer skal inddrages i arbejdsmiljøarbejdet

Alle relevante medlemsgrupper skal inddrages i
arbejdsmiljøarbejdet, hvor de vurderes at kunne
bidrage.

dbio vil:

  • Synliggøre arbejdsmiljøarbejdets betydning for faget og bioanalytikerne
  • Udbyde uddannelse i arbejdsmiljø for ledere og arbejdsmiljørepræsentanter
  • Skabe nærhed til laboratorierne ved besøg af dbio’s politiske ledelse
  • Fremme samarbejdet mellem tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og leder
  • Styrke rekruttering af repræsentanter, ved at gøre det attraktivt og prestigefyldt at være repræsentant
  • Inddrage brugerne i udvikling af projekter.

Strategi:

  • dbio øver indflydelse på udviklingen
  • Danske Bioanalytikere søger indflydelse på og viden om arbejdsmiljøet og udbreder kendskab til risici, arbejdet som bioanalytiker indebærer via:
  • FTF’s Arbejdslivsudvalg, Sekretariatsforum for arbejdsmiljø, Sekretariatsforum for MED, samt i Arbejdsskadeudvalget
  • Branchearbejdsmiljøråd for Social- og Sundhedsområdet
  • dialogmøder med Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen
  • Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Videncenter for
    Arbejdsmiljø


    Desuden følges udviklingen indenfor arbejdsmiljøområdet i andre relevante fora.

Særligt benyttede sider på dbio.dk