OBS - aflyst pga. få tilmeldte: Tilbud om regionale netværksmøder for afdelingsbioanalytikere

Efter ønske fra afdelingsbioanalytikerne har dbio nu udviklet et tilbud om regionale ledernetværk med tilknyttet facilitator. I dbio-Hovedstaden starter det op d. 11. november og der er plads til 20 personer. Tilmeldingsfristen er d. 4.11.

Leder

Der er d. 9.10.2014 sendt følgende mail ud til målgruppen:

Til alle afdelingsbioanalytikere i dbio Hovedstaden

Vil du være med i et regionalt dbio ledernetværk?

Nu er muligheden her! dbio har ved flere lejligheder hørt afdelingsbioanalytikere efterspørge regionale møder, der kan danne rammen for netværksdannelse blandt afdelingsbioanalytikere på tværs af specialer. Møder,hvor konkrete ledelsesproblemstillinger fra egen hverdag kan drøftes i en tryg og fortrolig stemning, og hvor der kan udveksles viden og erfaringer omkring håndteringen af disse.

Dette ønske imødekommer dbio nu ved at tilbyde afdelingsbioanalytikere muligheden for at være med i regionale ledernetværk med tilknyttet facilitator. Netværkene vil gå på tværs af bioanalytikerspecialerne.

Der er plads til max 20 afdelingsbioanalytikere i hvert regionalt netværk.

 Formen for netværksmøderne vil være en kombination af:

  • Drøftelser af, hvad der optager jer lige nu rent ledelsesmæssigt
  • Drøftelser af specifikke emner fastsat af deltagerne i netværket
  • Refleksion over egen praksis

Emnerne, som drøftes i netværket, besluttes af dig og de andre deltagere i fællesskab.
Det kunne fx være emner som:

  • Hvordan kan jeg arbejde med min egen udvikling, så jeg er bedst rustet som leder?
  • Hvordan afholder jeg MUS, så alle får et reelt udbytte?
  • Hvordan håndterer jeg at stå i krydspresset mellem egen leder og medarbejdere?
  • Hvordan takles sygefravær og hvordan kan det nedbringes?
  • Hvordan engageres og motiveres medarbejdere i en meget travl hverdag?
  • Hvordan skaber vi ”luft” i vores driftsorienterede hverdag til de opgaver, som giver os ledere ny energi, nye idéer og inspiration?
  • Hvordan kommer man bedst igennem fusioner og hvilke parametre må ikke glemmes i omstillingen?
  • … og mange flere.

Tid:

De regionale netværk mødes i alt 5 gange. Den første gang vil der bl.a. blive forventningsafstemt blandt deltagerne samt afklaret emner, I ønsker at drøfte i jeres netværk. Efter de fem mødegange kan netværkene vælge at fortsætte på egen hånd uden facilitator.

Datoer i Region Hovedstaden:

Møde 1: 11/11 kl 8.30-12.30
Møde 2: 27 /1 kl. 12-16
Møde 3: 5/3 kl 12-16
Møde 4: 21/4 kl 12-16
Møde 5: 2/6 kl 12-16

Sted: dbio Hovedstadens lokaler
Østbanegade 15 kld. th. 2100 København Ø.

Pris: Den samlede pris for de 5 netværksmøder er 3500 kr.

Tilmelding: Du tilmelder dig ved at sende en mail til dbio-hovedstaden@dbio.dk.
Tilmelding sker efter princippet "først til mølle" og du vil meget hurtigt efter tilmelding få besked på om du er optaget.                   

Tilmeldingsfrist er tirsdag d. 4. november 2014.

Facilitator:
Til hvert netværksmøde vil der være en facilitator, som sørger for at rammesætte og strukturere dialogen.
Facilitator i Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Sjælland er Loa Gottlieb www.loagottlieb.dk

Facilitator i Region Syddanmark er Jette Ditlev www.ditlev-consulting.dk

Har du spørgsmål vedr. ledernetværk, kontakt da konsulent Kirstine Sidenius på tlf. 4422 3255  eller kdo@dbio.dk

Med venlig hilsen

Birgitte Scharff

Regionsformand

Danske Bioanalytikere, Region Hovedstaden

Emne

Særligt benyttede sider på dbio.dk