Værdibaseret styring er knaldhård business
Et frisættende paradigme – eller den sædvanlige vin på en mere fancy flaske? Der florerer mange lokale fortolkninger og misforståelser omkring det p.t. hotteste buzzword inden for sundhedsmanagement. Betina Højgaard fra KORA forklarer.
Af Helle Broberg Nielsen, journalist
Skrabet helt ind til knoglen handler value based health care – værdibaseret styring (af sundhed) – om at fokusere på outcome for patienten i forhold til omkostningerne; hvilken sundhedseffekt har en given sygdomsbehandling for en person? I modsætning til rationalet bag det nuværende DRG-system, hvor der måles og honoreres efter aktiviteter; X antal udførte knæoperationer udløser Y antal mio. kr. til sygehusafdelingen.
Med værdibaseret styring skal samme afdeling kunne godtgøre, at patienterne har fået effekt af behandlingen, fx større funktionsdygtighed og trivsel – uanset om de har været under kniven eller blev sendt til fysioterapi hjemme i deres kommune.
Pengene følger resultatet, ikke forløbet. Sådan ideelt set, i alt fald. For hvordan skal behandlingsansvar og afregning fordeles i et patientforløb, der måske strækker sig over flere år og går frem og tilbage over flere sektorer? Det er der stadig ikke udviklet en model for.
Betina Højgaard, seniorprojektleder hos KORA, kommunernes og regionernes analyse og forskningsinstitut, har stået i spidsen for et projekt, der har kortlagt seks forsøg med værdibaseret styring i regionerne. Det har slået hende, at mange er tilbøjelige til at indlæse en hel del ønsketænkning i plusordet ”værdi”.
Hvilken værdi har ”værdi”?
”Der hersker forskellige lokale fortolkninger og misforståelser rundtomkring. Fx at ’værdi’ bliver ligestillet med fx ’med arbejdertrivsel’. Eller at patienterne i tilfredshedsundersøgelser angiver, at de blev glade for at få en kop kaffe, mens de ventede. Men det er altså ikke dét, der ligger i begrebet.
Det er værdi forstået som relevant sundhedseffekt for patienten. Og i øvrigt sat i forhold til omkostningerne, der også er en del af brøken. Så alt i alt bygger det på en helt gængs business school-tradition om costeffectiveness; gammel vin på nye flasker, vil nogle mene. I min optik er der heller ikke tale om et nyt styringsparadigme, der kan stå alene eller er lige anvendeligt alle steder i sundhedsvæsenet,” siger hun.
Men tankegangen kan alligevel sagtens bruges til at inspirere til en ny forståelse af sundhedsvæsenets egentlige fokus. Og måske afløse den nuværende produktivitetsdikterede styring, siger Betina Højgaard. Den øvelse er aldrig af vejen, mener hun.
Brug for erfaringer og fælles forståelse
”Hvis vi begynder at betragte behandlingen fra patientperspektivet og systematisk benytter nogle indikatorer for patientens funktionsevne og livskvalitet, så vil patienten sammen med klinikerne måske vælge at takke nej til en knæoperation, hvis den forventede effekt vurderes at være for beskeden.
Ligeledes vil vi blive mere tydelige på, hvad målet med behandlingen er; om en given aktivitet skaber værdi eller ej. Erfaringerne med værdibaseret styring er stadig meget beskedne, så der ligger et udviklingsarbejde forude. Vi skal finde ud af, hvor det giver mening at anvende værdibaseret styring, og hvordan vi gør tankegangen operationel.
Inden for kirurgi og kronikerområdet er det mere oplagt, end når det fx gælder den komplekse medicinske patient. Vi har stadig ikke nogen afdelinger eller sygehuse, hvor man kan sige, at man benytter denne form for styring. Ligesom der heller ikke er forsket i emnet, så vi ved, om det i praksis fungerer og giver de forventelige positive effekter i form af bedre behandling for pengene.
Men det er værd at arbejde videre med. Og det ville i høj grad være ønskeligt med en fælles forståelse af begrebet,” siger Betina Højgaard.
Og hvordan økonomien skal håndteres? Den del ligger også lidt længere ude i horisonten, konkluderer projektlederen fra KORA.
- Value based health care gør på flere områder op med den måde, sundhedsvæsenet er styret på i dag.
- Ideen er, at sundhedsvæsenet i stedet for at fokusere på produktivitet skal fokusere på at levere behandling med værdi for patienterne.
- Ideelt kræver det en sammenhængende organisatorisk, styrings- og ledelsesmæssig forankring, hvor der er fokus på behandlingsforløbet som helhed samt opfølgning på outcome og omkostninger ved det fulde patientforløb.
Kilde: KORA, Professor Kjeld Møller Pedersen fra Institut for Virksomhed og Økonomi på Syddansk Universitet
- Behandlingen organiseres i integrerede enheder.
- Resultat og omkostninger opgøres for hver enkelt patient.
- Samlet betaling for hele patientforløb.
- Integreret sundhedsvæsen på tværs af diagnoser.
- Udvidelse af det geografiske optageområde.
- Opbygning af relevant it-platform.
Kilde: KORA, Professor Kjeld Møller Pedersen fra Institut for Virksomhed og Økonomi på Syddansk Universitet
