Efter- og videreuddannelse
Mulighederne for efter- og videreuddannelse som bioanalytiker er mange.
Det er muligt at opnå efteruddannelse inden for alle specialer ved at deltage i kurser - der er bl.a.:
- Danske Bioanalytikeres faglige kurser
- Lokalt på laboratoriet eller hospitalet
- Regionerne
- Faglige selskaber – internationale og nationale
- Kongresser – f.eks. verdenskongressen i International Federation of Biomedical Laboratory Scientists (IFBLS) og Nordisk Medicinsk Laboratoriekongres (NML)
- Lokale faglige symposier
- Den medicinske industri, der leverer produkter til laboratoriet
Videreuddannelse
Bioanalytikeruddannelsen giver merit på en række andre uddannelser og kan overbygges med en diplom-, master- eller kandidatuddannelse.
Mange bioanalytikere, der f.eks. videreuddanner sig indenfor biomedicin eller indenfor sundheds-IT, anvender deres nye kompetencer og kvalifikationer i bioanalytikerstillinger, eller anvender deres bioanalytikerfaglighed i forbindelse med deres nye fagområde.
Som bioanalytiker har du gode muligheder for at læse videre.
F.eks. kan du:
- tage den sundhedsfaglige kandidatuddannelse - cand. scient. san., og arbejde inden for projekt- og udviklingsarbejde, f.eks. evalueringsundersøgelser, arbejde som bioanalytikerunderviser eller evt. efterfølgende tage en forskeruddannelse (Ph.d.) inden for laboratorieområdet. Læs mere om kandidatuddannelser.
- tage en kandidatuddannelse og blive cand.scient.med. i biomedicinsk teknik, og f.eks. arbejde inden for forskning og være med til at udvikle nye analyser. Læs mere om kandidatuddannelser.
- tage en sundhedsfaglig diplomuddannelse eller en master i f.eks. sundhedspædagogik og f.eks. blive ansat som bioanalytikerunderviser på et hospital eller på en professionshøjskole. Læs mere om diplomuddannelser.
- tage en master i sundhedspædagogik og f.eks. blive underviser på professionshøjskoler på bioanalytikeruddannelsen. Læs mere om masteruddannelser
- tage en master i professionsudvikling. Læs mere om masteruddannelser.
- tage en diplom- eller masteruddannelse i ledelse og f.eks. blive chefbioanalytiker. Læs mere om diplomuddannelser og masteruddannelser.
- læse videre i udlandet. Læs mere om videreuddannelse i udlandet.