Folkemødet på Bornholm

Bornholm 2015


v/Hanne Nielsen Bonde

Hovedbudskabet ved dbio’s hovedbestyrelses deltagelse i Folkemødet på Bornholm 2015 var denne gang:
”Alle har krav på hurtig, sikker og præcis diagnostisk undersøgelse i et sundhedsvæsen”.


Fra dbio-Syddanmark deltog Jesper Rønn og Hanne Nielsen Bonde.


dbio’s hovedbestyrelse havde et arrangement i ”Sundhedsparlamentet”: Kommunen som behandler, hvor der i et fyldt telt blev en god debat.
Udenfor teltet fik vi hjælp af 3 bioanalytikere fra Bornholms Hospital som talte med forbipasserende.
 

dbio var derudover medarrangør af en debat sammen med Ergoterapeutforeningen. Her var ”Timebank” på dagsordenen. Der var også mange tilhørere og debatten gik livligt, mest om pasningsmuligheder, som barriere for at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen.

Derudover deltog Jesper Rønn og Hanne Nielsen Bonde i flere forskellige debatter og oplæg rundt omkring på Folkemødet.

Lørdag eftermiddag gik dbio-Syddanmark sammen med Bitten Kristensen, (regionsbestyrelsesmedlem) og Mette Thomsen (regionsformand) fra dbio-MIDT, rundt med dbio’s ladcykel  med konkurrencer og forskelligt infomateriale. Det var rigtig givende, da vi kom i snak med mange, der var meget interesserede i at høre, hvad det er bioanalytikere arbejder med og hvad dbio’s budskab på folkemødet var.


dbio’s sekretariat havde forsynet hovedbestyrelsen med en masse godt baggrundsmateriale og der havde været undervisning i ”Twitter” inden afgang, så det blev et par travle, men også gode dage, hvor faget fik synliggjort, brandet.


Desværre kom Folkemødet i 2015 til at stå lidt i skyggen af valgkampen, så der var flere af de centrale og lokale politikere i Danmark, der ikke brugte så meget tid på øen, som de plejer.


Efterfølgende drøftede regionsbestyrelsen deltagelsen i Folkemødet. På den måde blev alle opdaterede på de emner, deltagerne havde fået kendskab til.

Særligt benyttede sider på dbio.dk