Fagligt Forum 2017 - Personlig diagnostik

Fagligt-Forum-Suzanne-Ulrikka-Pedersen

"Analyserne? Ja, lad os se på dine muligheder..." Illustration: Suzanne Ulrikka Pedersen

 

Personlig Diagnostik kommer snart til et lab nær dig

Men er du klar? Bioanalytikernes rolle i personlig diagnostik bliver omdrejningspunktet for Fagligt Forum 2017. Alle fagligt nysgerrige bioanalytikere er velkomne.

Diagnostik undergår i disse år et paradigmeskift. Omvæltningen er blevet døbt personlig medicin, men handler mindst lige så meget om personlig diagnostik – og det bliver stjernesikkert en storm med bioanalytikere lige midt i orkanens øje.

Men hvad er det egentlig, der er på vej? Og hvilken rolle kommer bioanalytikerne helt præcis til at spille?

Ja, Personlig Diagnostik har noget med genomer og datadeling at gøre, tør vi godt afsløre.  Men det stopper ikke der. Mange laboratoriemedicinske specialer har noget at byde på indenfor fremtidens skræddersyede diagnostik og behandling. For det handler om en helt ny tilgang til forståelse af sygdomme, forebyggelse og udvikling af lægemidler.

Det begyndte med kortlægningen af det humane genom og førte til et skred i opfattelsen af mange sygdomsmekanismer. De diagnostiske kriterier er bare ikke rigtig fuldt med. Onkologien er dog kommet langt. Men hvad med fx diabetes og multipel sclerose? Er de i virkeligheden en slags infektionssygdomme – eller er de mange forskellige sygdomme med samme symptombillede, når det kommer til stykket?

Behandler vi for mange patienter med one-size-fits-all medicin, fordi diagnostikken er for grovkornet? Spørgsmålene er mange og nogle af svarene får du måske af vores indbudte eksperter på Fagligt Forum 2017. Det hot. Det er dybt fagligt og det er godt krydret med etiske dilemmaer og politisk spilfægteri.

Vi tilbyder en rundtur i mange specialers bidrag til personlig diagnostik og serverer et par livlige debatter om bl.a. fremtidsudsigterne for bioanalytikere. 

Læs mere om

og se .

Tilmeldingsfrist: 1. februar 2017.


Vel mødt.
Danske Bioanalytikere


 

Særligt benyttede sider på dbio.dk