Fag og folkemøde

Læs om dbio's deltagelse i Folkemødet på Bornholm, og hvordan dbio's deltagere arbejdede for faget.

Jesper Rønn, Dinah Sloth Andersen og Hanne Nielsen Bonde deltog i folkemødet på Bornholm sammen med resten af dbio’s hovedbestyrelse.


Også til dette Folkemøde var der gået et stort forberedelsesarbejde forud for deltagelsen. Hovedbestyrelsen fik et genopfriskningskursus i at komme med et klart budskab. Derudover fik Bert Asbild, Martina Jürs og Katja Wienmann Bramm samt Regionsformændene Mette Thomsen og Hanne Nielsen Bonde et ekstra kursus hvor der blev øvet ”elevatortale” og tilgang til medier.


Sekretariatet havde fremstillet et godt materiale med de argumenter, rapporter og artikler der kunne inspirere. Så alle var bevæbnede til tænderne til arbejdet med at udbrede budskabet om ”Borgernær bioanalytiker”.


Det var et rigtigt godt Folkemøde, ikke mindst fordi Laboratoriebussen fra projektet i Køge stod lige ved siden af vores Sundhedstelt og det gav rigtig mange kontakter med politikere, læger og borgere. Der var en livlig trafik ud og ind af bussen og alle fik den gode historie med på vejen.


Rundt på dbio’s hjemmeside er der flere artikler om oplevelserne:

dbio's planer for lobbyarbejde m.m. på Folkemødet

Hanne Bonde - og en masse legoklodser

​​​

Særligt benyttede sider på dbio.dk